Finansminister: Lufthavnen knytter os tættere sammen

– I dag tager Grønland endnu et spadestik til at understøtte, at Grønland står stærkere i egen ret, siger den danske finansminister, Peter Hummelgaard, under åbningen af Ilulissat Lufthavn.

Den danske finansminister, Peter Hummelgaard, holder tale ved åbningen af den nye lufthavn i Ilulissat.
Offentliggjort

Den danske finansminister, Peter Hummelgaard, er også blandt talerne i den nye terminal i Ilulissat. Han mener, at lufthavnen både styrker rigsfællesskabet og Grønland i sig selv. 

– Jeg er rigtig glad for at være med til at fejre den nye internationale lufthavn i Ilulissat og dermed også markere afslutningen på et stort, vigtigt infrastrukturprojekt, siger Peter Hummelgaard.

Den danske stat er medejer af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. 

– Lufthavnen knytter også Rigsfællesskabet tættere sammen. Over de seneste år er Grønland og Danmark kommet tættere på hinanden. Det gælder også for mit eget vedkommende, siger ministeren. 

 Peter Hummelgaard fremhæver rammeaftalen mellem Danmark og Grønland, og samarbejdet om vandforsyning i netop Ilulissat. 

– I dag tager Grønland endnu et spadestik til at understøtte, at Grønland står stærkere i egen ret, siger ministeren:

– Tillykke med åbningen, tillykke til hele Grønland, tillykke til os alle sammen. 

Powered by Labrador CMS