Sarfaq Ittuk udsætter sæsonstart til 1. maj
Sarfaq Ittuk tager nu konsekvensen af myndighedernes forlængelse af lukningen af al indenrigstrafik frem til slutningen af april.
Sarfaq Ittuk bliver ved kajen frem til 1. maj.
Rederiet tager konsekvensen af myndighedernes beslutning om at forlænge lukningen af al indenrigs trafik, og de udsætter dermed sæsonstart.
Formanden for naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) har under tirsdagens pressemøde meddelt, at myndighederne tillader rejse mellem by og bygd, der før 2009 udgjorde kommuner, frem til slutningen af april. Rejse mellem byer imellem og dets bygder er indtil videre ikke tilladt.
- Kunder der har købt billetter i perioden frem til 30. april bedes tage kontakt pr. mail til Arctic Umiaq Line for enten at få ændret deres afrejsetidspunkt eller for at få refunderet billetten, oplyser Sarfaq Ittuk i en pressemeddelelse.
Sarfaq Ittuk skulle have påbegyndt deres sejlads den 27. marts, men udsætter opstarten frem til 1. maj.