Qaqortoq fik ny trawler

Det var familien Johansen, der fredag i sidste uge navngav sin nye trawler Bingo 4.

4. Bingo 4 er nu på vej til fiskeri efter rejer i Nordgrønland, der skal indhandles som ferske rejer til Royal Greenlands fabrik i Ilulissat.
Offentliggjort

Den nye ferskrejetrawler Bingo 4, der er indregistreret i Qaqortoq, er nu på vej nordpå for at fiske dybvandsrejer.

– Vi fisker rejer alle steder i Nordgrønland både inden for 12-sømil grænsen og udenfor, fortæller Tonny Rosendahl Johansen, der sammen med sin far Torben Rosendahl Johansen ejer firmaet, som nu indsætter den nye trawler Bingo 4 i rejefiskeriet.

Den nye ferskrejetrawler Bingo 4, der er indregistreret i Qaqortoq, er nu på vej nordpå for at fiske dybvandsrejer.

– Vi fisker rejer alle steder i Nordgrønland både inden for 12-sømil grænsen og udenfor, fortæller Tonny Rosendahl Johansen, der sammen med sin far Torben Rosendahl Johansen ejer firmaet, som nu indsætter den nye trawler Bingo 4 i rejefiskeriet.

Bingo 4 ankom fredag den 11. september til Qaqortoq, hvor den blev navngivet af Pipaluk Andreassen, Tonny Rosendahls kæreste.

Trawleren, der er 28 meter, er bygget på Vestværftet i Hvide Sande. Selve stålskroget er bygget på et polsk værft.

Det var Tonny og Torben Rosendahl Johansen, der sammen med to besætningsmedlemmer sejlede skibet fra Hvide Sande til Qaqortoq.

Skibet koster med redskaber omkring 75 millioner kroner.

Under det kommende fiskeri er besætningen på fem mand, hvor Tonny Rosendahl Johansen både er skipper og maskinist. Derudover er der en første styrmand og tre fiskere på dækket.

Der er ikke fabrik ombord, men fiskeseperator. Fiskerne fylder kar op med rå isede rejer. De indhandler til Royal Greenland i Ilulissat, som producerer kogte pillede rejer. Bingo 4 kommer ind med isede rejer hvert 5. døgn til fabrikken.

Lige nu henter Bingo 4 kar til rejerne på fabrikken i Ilulissat. Derefter er de på vej ud på fiskeri.

Kvoten er for lille

Tonny Rosendahl Johansen fortæller, at de ikke er tilfredse med deres rejekvote, da den bliver mindre, selvom de har fisket mere og mere.

– Vi er ikke tilfredse med vores kvote, fordi den bliver mindre og mindre for hvert år, selvom vi i flere år formår at fiske mere og mere. Vi har som sagt fisket fra april til december med Bingo3, svarende til omkring 1500/1600 tons isede rejer.

1. Tonny og Torben Rosendahl Johansen ved ankomsten til Qaqortoq med deres nye rejetrawler Bingo 4.

I 2025 fangede Bingo3 knapt 1500 tons og 97 procent af sin kvote.

Hvad mener du, der skal gøres?

– Politikkerne bør afsætte penge til, at biologerne kan afprøve andre og nye områder til forsøgsfiskeri for at finde nye rejefelter. Rejerne flytter sig jo med de ændrede klimatiske forhold.

– Det er som om, biologerne kun undersøger de samme steder hvert eneste år. Hvis vi sammenligner med for ti år siden, var der ikke rejefiskeri de steder, hvor de leder nu. Det viser, at rejerne flytter sig. Derfor foreslår jeg, at politikkerne afsætter penge til nye områder til forsøgsfiskeri efter rejer, siger Tonny Rosendahl Johansen.

Baggrunden

Torben Rosendahl Johansen startede i 1977 fiskeri med bundgarn efter torsk med trækutteren Bingo 1.

Den blev senere i 1980 afløst af kutteren Bingo 2, der startede med bundgarn efter torsk og i 1983 rigget om til rejefiskeri.

3. Familien Rosendahl Johansens historie fra Bingo 1 til Bingo 4.

I 1998 sank Bingo 2 i havnen i Qaqortoq. Torben Rosendahl Johansen tog til Danmark og fik bygget Bingo 3 på Vestværftet i Hvide Sande. Den blev færdig i sommeren 2000, hvorefter han sejlede skibet til Qaqortoq.

Familien har fisket med Bingo 3 i 25 år. Tonny Rosendahl Johansen kom med i fiskeriet i 2014, efter at han som 20-årig var blevet fiskeskipper af 1. grad på Skagen Skipperskole. Han startede som 16-årig på fiskeriskole i Thyborøn.

– Jeg overtog Bingo 3 som skipper, og i de seneste 12 år har jeg hvert år været ude og fiske fra april til december. Efter syv år som skipper på Bingo 3 blev jeg medejer. Vi stiftede et I/S, som fra 1. januar i år hedder Bingo IV TRJ Trawl I/S, der også ejer vores rejekvote, fortæller Tonny Rosendahl Johansen.

Det er Avannaa Fisheries, der har købt Bingo 3 og omdøbt den til Maya. Avannaa Fisheries bruger den til torskefiskeri, og Maya indhandler til Royal Greenlands fabrik i Nuuk.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS