Revisionsudvalg er utilfreds med regnskabsfejl i Greenland Airports

Inatsisartuts revisionsudvalg finder fejl i Greenland Airports’ årsrapport utilfredsstillende. Regnskabet fik blandt andet koncernens drift til at fremstå som en aktivitet, der gav penge i kassen, selv om den trak penge ud.

Der sidder fem folkevalgte politikere i Inatsisartuts revisionsudvalg. De afgiver betænkning forud for godkendelse af landskassens regnskab for 2025.
Offentliggjort

– Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at der er konstateret fejl i Greenland Airports A/S' årsrapport for 2025.

Det skriver udvalget i sin nye betænkning om landskassens regnskab, dateret 2. november. Her er Greenland Airports et af flere punkter, som udvalget slår ned på. 

– Revisionsudvalget finder det utilfredsstillende, at der er konstateret fejl i Greenland Airports A/S' årsrapport for 2025.

Det skriver udvalget i sin nye betænkning om landskassens regnskab, dateret 2. november. Her er Greenland Airports et af flere punkter, som udvalget slår ned på. 

Udvalget har bedt Naalakkersuisut redegøre for sine overvejelser i anledning af regnskabsfejlene i lufthavnskoncernen. Fejlene gik under radaren hos ledelse og revision, inden de blev afsløret og beskrevet i Sermitsiaq. 

En af fejlene betød, at Greenland Airports opgjorde driftens bidrag til pengekassen 364 millioner kroner for højt.

Regnskabet viste, at koncernens drift i 2025 havde givet 145 millioner kroner mere i kassen, end den trak ud. I virkeligheden forholdt det sig omvendt: Driften trak cirka 219 millioner kroner mere ud af kassen, end den tilførte.

Desuden var et statsligt tilskud på 400 millioner kroner placeret blandt de lånte penge, selv om selskabet ikke skal betale tilskuddet tilbage. Det gav dermed et forkert billede af, hvor pengene kom fra. 

Naalakkersuisut understreger i sit svar til revisionsudvalget, at det ikke fik konsekvenser for årets resultat, balancen, egenkapitalen eller den samlede udvikling i koncernens pengebeholdning.

– Naalakkersuisut vurderer, at selskabet håndterer sagen forsvarligt, og finder ikke anledning til yderligere tiltag, fremgår det af betænkningen fra udvalget.  

Formandens Departement vil dog følge op på rettelsen og selskabets arbejde med at sikre kvaliteten af regnskaberne. Og det ser revisionsudvalget positivt på.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS