Forsvarsaftale med USA skal andenbehandles i Inatsisartut i dag

Den 22. september 2026 underskrev Grønland, Danmark og USA en aftale om ændring og supplering af forsvarsaftalen fra 1951. Aftalen skal styrke samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet i Grønland inden for rammerne af NATO.

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg har den 29. oktober afgivet sin betænkning om aftalen, som nu går videre til andenbehandling i Inatsisartut.

Et flertal i udvalget bestående af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse.

Historisk aftale med større grønlandsk rolle

I betænkningen fremhæver udvalget, at det er historisk, at Grønland har deltaget i forhandlingerne og underskrivelsen af aftalen som en ligestillet og ligeværdig part:

– Det er derfor væsentligt, at aftalens gennemførelse sker med respekt for Grønlands befolkning, demokratiske institutioner og ret til selvbestemmelse.

Udvalget understreger samtidig, at Grønlands interesser skal varetages aktivt i det fremtidige samarbejde med Danmark og USA.

Ønsker større økonomiske og samfundsmæssige gevinster

Selvom flertallet anbefaler aftalen vedtaget, peger udvalget på en række områder, som Naalakkersuisut bør arbejde videre med.

Det gælder blandt andet økonomi, uddannelse, erhvervsudvikling, miljø og lokalbefolkningens interesser.

Udvalget ønsker især undersøgt, hvordan forsvarssamarbejdet kan skabe flere arbejdspladser, styrke grønlandske virksomheder og sikre lokal værdiskabelse.

Derudover fremhæves mulighederne for investeringer og faciliteter, der både kan anvendes til civile og militære formål – såkaldt dual-use.

Udvalget opfordrer Naalakkersuisut til at nedsætte en politisk følgegruppe, hvor alle partier i Inatsisartut er repræsenteret.

Formålet er ifølge betænkningen »at sikre en bred politisk inddragelse i udarbejdelse af tillægsaftalerne.«

Udvalget ønsker desuden, at Inatsisartut mindst én gang årligt bliver orienteret om status for implementeringen af aftalen.

Naleraq: Grønland har ikke sikret sig økonomiske resultater

Selvom Naleraq støtter et tættere og mere direkte sikkerhedssamarbejde med USA, kan partiet ikke tilslutte sig udvalgets flertalsbetænkning.

I sin mindretalsudtalelse understreger Naleraq, at kritikken ikke retter sig mod samarbejdet med USA, men mod aftalens konkrete resultat for Grønland:

– Vores kritik retter sig mod aftalens konkrete resultat for Grønland, ikke mod samarbejdet som sådant.

Naleraq mener blandt andet, at der ikke er sikret direkte betaling til Grønlands landskasse for de omfattende militære adgangsmuligheder.

Partiet kritiserer også, at aftalen ikke sikrer, at servicekontrakter går til grønlandsk ejede virksomheder, eller at overskuddet bliver i Grønland.
Ifølge Naleraq er der heller ikke opnået nye bindende forpligtelser på miljøområdet.

– I relation til de miljømæssige aspekter sikrer aftalen efter Naleraq's vurdering ingen nye bindende indrømmelser om oprydning efter historisk amerikansk militær forurening, finansiering af miljøoprydning eller erstatningsansvar.

Uenighed om eksisterende rettigheder og ønske om folkeafstemning

Et andet kritikpunkt fra Naleraq handler om udvalgets fremstilling af Grønlands muligheder for at blive inddraget ved etablering af nye amerikanske forsvarsområder.

Naleraq henviser til Igaliku-aftalen fra 2004 og mener, at retten til konsultation allerede eksisterer.

– Igaliku-aftalen fra 2004 indeholder allerede bestemmelser om konsultation med Grønland ved væsentlige ændringer af amerikanske militære aktiviteter og faciliteter, skriver partiet i mindretalsudtalelsen.

Naleraq kritiserer også, at der ikke har været bred politisk opbakning til ønsket om en folkeafstemning om aftalen.

Partiet mener, at befolkningen bør have mulighed for at tage stilling til en aftale, der har så stor betydning for Grønlands selvbestemmelse og fremtidige selvstændighed.

Samtidig ser Naleraq positivt på, at aftalen understøtter muligheden for fortsat amerikansk sikkerhedssamarbejde og NATO-tilknytning, hvis Grønland bliver selvstændigt.

Partiet understreger dog, at et selvstændigt Grønland fortsat skal optages i NATO efter alliancens gældende regler.

Inatsisartut og Folketinget skal behandle aftalen

Aftalen kræver parlamentarisk behandling i både Grønland og Danmark.

Inatsisartut skal nu andenbehandle beslutningsforslaget, mens Folketinget efter planen skal drøfte aftalen den 12. november.

Ifølge betænkningen træder aftalen først i kraft, når de nødvendige parlamentariske procedurer i Grønland og Danmark er afsluttet, og USA har modtaget en diplomatisk meddelelse herom.

Den videre behandling bliver dermed afgørende for aftalens ikrafttræden og for, hvordan Grønland fremover skal følge op på de økonomiske, miljømæssige og politiske konsekvenser af det udvidede forsvarssamarbejde.