Fredag morgen stillede to tidligere politibetjente i Grønlands Politi sig frem, og kritiserede politiet for at være for dårlige til at fastholde lokale og grønlandsktalende medarbejdere i politistyrken.
- Da jeg kom tilbage i tjeneste efter at have født mit første barn, havde jeg nattevagten dagen efter. Der blev ikke taget hensyn, og det var sgu hårdt, fortalte Christina Johnsen, der var polititjenestemand i 19 år, før hun sagde op.
Fredag morgen stillede to tidligere politibetjente i Grønlands Politi sig frem, og kritiserede politiet for at være for dårlige til at fastholde lokale og grønlandsktalende medarbejdere i politistyrken.
- Da jeg kom tilbage i tjeneste efter at have født mit første barn, havde jeg nattevagten dagen efter. Der blev ikke taget hensyn, og det var sgu hårdt, fortalte Christina Johnsen, der var polititjenestemand i 19 år, før hun sagde op.
- Man smed guld på gaden, sagde hun.
Sermitsiaq har forelagt betjentenes kritik for Grønlands Politi. I et skriftligt svar erkender HR-chef for Grønlands Politi, Martin Bernhard, at fastholdelse af medarbejdere har været en udfordring gennem årene.
Vi erkender, at fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen betyder meget, og vi er villige til at se på individuelle løsninger i samspil med de operative hensyn vi skal tage.
Martin Bernhard, HR-chef, Grønlands Politi
Dog genkender han ikke billedet af, at faste medarbejdere de seneste år skulle have forladt politistyrken på grund af dårlige arbejdsvilkår eller mangel på fleksibilitet.
- Grønlands Politi er en arbejdsplads med særlige operative krav, men vi skal så vidt muligt også kunne imødekomme medarbejdernes forskellige behov. Det er en balance, som vi løbende arbejder på at forbedre, udtaler Martin Bernhard.
Konsekvenser ved manglen
Kritikken fra de to tidligere betjente, Christina Johnsen og Ulloriaq Grønvold, faldt på baggrund af en artikel, hvori en betjent fra Narsaq, fortalte at sprogudfordringer var det største problem, de stod med på den lokale politistation. Her kan ingen af de fastansatte betjente tale grønlandsk.
Ifølge de to eksbetjente, der begge er jurister den dag i dag, betyder manglen på grønlandsktalende politibetjente, at man som borger ikke altid kan blive afhørt på grønlandsk. Og dette kan have fatale konsekvenser for retsvæsenet, mener de.
Vi erkender, at fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen betyder meget, og vi er villige til at se på individuelle løsninger i samspil med de operative hensyn vi skal tage.
- Martin Bernhard, HR-chef ved Grønlands Politi
Denne problematik har Sermitsiaq også spurgt politiet ind til, som understreger, at det for Grønlands Politi er afgørende at sikre borgernes retsikkerhed, og at sproget ikke må blive en barriere i dialogen mellem borger og politi.
- Vi er bevidste om, at der er udfordringer med at sikre tilstrækkelig grønlandsksproget bemanding alle steder og på alle tidspunkter. Når der ikke er grønlandsktalende polititjenestemænd til rådighed, sikres den nødvendige sproglige bistand på andre måder eksempelvis ved brug af tolk eller via vagtcentralen efter behov, så afhøringen kan gennemføres forsvarligt, udtaler HR-chef Martin Bernhard på vegne af Grønlands Politi.
- Vi har fortsat et stykke arbejde foran os, men ambitionen er klar: Borgernes mulighed for at blive forstået og lyttet til, skal ikke afhænge af deres geografiske placering eller af, hvilken medarbejder der er på vagt, skriver han.
Hvad gør I for at sikre, at de grønlandsktalende og lokale medarbejdere, I har ansat i politistyrken, kan blive længst muligt?
- Fastholdelse af lokale medarbejdere er et centralt strategisk indsatsområde for Grønlands Politi. Vi arbejder blandt andet med kompetenceudvikling, efteruddannelse, ligesom vi har fokus på ledelse og arbejdsmiljø, svarer Martin Bernhard og tilføjer:
- Vi erkender, at fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen betyder meget, og vi er villige til at se på individuelle løsninger i samspil med de operative hensyn vi skal tage.