Grønlands Politi vil gerne have flere lokale betjente, men kæmper med rekrutteringen

I Narsaq er politiet udfordret af, at de ikke har en fast polititjenestemand ansat, som kan tale grønlandsk.

I Narsaq kender alle politiassistent Fisker. Men han forstår ikke altid, hvad de siger

- Sprogproblemerne er nok det største problem, der er hernede, udtalte politiassistent og fagkoordinator, Jens Christian Fisker, da Sermitsiaq var i byen i slutningen af september, og slog et smut forbi den lokale politistation.

Manglen på lokale betjente er da også den udfordring, som Grønlands Politi kæmper mest med, når det kommer til rekruttering og bemanding. Det fortæller HR-chef i Grønlands Politi, Martin Bernhard.

- Det at få lokket flere lokale til politiet er nok vores største udfordring lige nu, siger han.

Ifølge en opgørelse foretaget af Grønlands Politi tilbage i juni, var der dengang ikke en eneste lokal polititjenestemand ansat på 10 ud af 18 tjenestesteder i Grønland.

Dog registrerer politiet ikke, hvilke sprog personalet taler, og derfor ved man ikke, hvor mange af de ansatte på de 18 tjenestesteder i Grønland der taler grønlandsk.

- Men ud fra vores eget lokalkendskab ved vi, at nogle af vores stationer har en højere koncentration af politibetjente, der taler grønlandsk end andre, siger Martin Bernhard.

Vi fisker i samme dam

Fordelingen mellem lokale polititjenestemænd og tilkaldte politifolk fra Danmark er nogenlunde lige i Grønlands Politi, dog med en overvægt af tilkaldte politifolk. HR-chef Martin Bernhard understreger, at man meget gerne vil have flere betjente med lokalkendskab og som taler sproget ansat.

Konkurrencen er dog hård.

- Hvordan gør man sig selv attraktiv som arbejdsplads i en lille dam, hvor alle fisker side om side, og hvor fastholdelse af medarbejdere også er sværere end mange andre steder, spørger Martin Bernhard.

En del af svaret ligger ifølge HR-chefen i de rammer og betingelser, man som arbejdsplads kan tilbyde sine medarbejdere. Her fremhæver han selv, at omkring 230 statslige tjenestemænd i Grønland – herunder polititjenestemændene – i begyndelsen af året blev ligestillet med deres danske kollegaer på løn- og ansættelsesvilkår.

Kan I se en effekt af det?

- Det er svært at sige, men vi begynder at få nogle forespørgsler fra tidligere kollegaer, som nu spørger, hvordan de kan komme tilbage til politiet, svarer HR-chefen.

Udover at puljen af egnet lokal arbejdskraft er begrænset, så er samfundets størrelse også noget af det, der kan gøre politiets arbejde svært – og potentielt skræmme kandidaterne væk.

- Der er ingen tvivl om, at noget af det, der gør jobbet hårdt, er, at samfundet er tæt og at relationerne er tætte. Man har med venner, kollegaer og familiemedlemmer at gøre, som politibetjent, fortæller Martin Bernhard.

Omvendt er det også HR-chefens oplevelse, at mange betjente, der er født og opvokset i Grønland, er vant til, at alle kender alle.

- Der en eller anden uskrevet aftale om, hvordan man kommer videre, da man godt ved, at den blå uniform betyder, at man tilhører et erhverv, og at man har en opgave. Det respekteres – også når opgaven er at håndtere en kriminel gerning, som en person, man har en relation til, har lavet, siger han.

I nogle tilfælde må man løse det telefonisk

Ifølge politiassistent Jens Christian Fisker fra Narsaq Politi er man i høj grad afhængig af at kunne have en lokal reservebetjent med på patrulje.

Det er dog ikke altid, at vedkommende har mulighed for det – og det er i disse situationer, hvor den sproglige barriere mellem de tilkaldte politifolk og borgerne mærkes allertydeligst. Dén udfordring kender man også andre steder i Grønlands Politi, fortæller Martin Bernhard.

- Det er derfor, at blandt andet reservebetjente og kommunefogeder også er en del af segmentet, der understøtter det politifaglige arbejde, siger han.

I de tilfælde, hvor der ikke er en reservebetjent at støtte sig op af, fremhæver Martin Bernhard vagtcentralen i Nuuk.

- Hvis man står i den helt skarpe situation, har vi vores vagtcentral, hvor man i nogle tilfælde må løse problemerne, ved at tage den over telefonen, siger han.

Selvom man fra politiets side gør meget for at dukke op ude på skolerne, fortælle om politiets opgaver og reklamere for Politiskolen, er det svært at kæmpe imod den stigende urbanisering og den demografiske udvikling.

Man kan ikke tvinge folk til at søge arbejde uden for Nuuk og andre større byer, påpeger HR-chefen.

- Det her er en udfordring, vi arbejder på at løse på lang sigt. Nu og her prioriterer vi først og fremmest, at der er den rette bemanding og de rette kompetencer til stede, der hvor der er behov. Dernæst må vi forsøge at opnå drømmescenariet, lyder det fra Martin Bernhard.