Tidligere betjente: Grønlands Politi har ladet grønlandsktalende medarbejdere gå
Manglen på grønlandsktalende betjente skyldes ikke kun problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Ifølge to tidligere ansatte forsømmer Grønlands Politi også at holde fast i dem, der allerede er i styrken.
Ulloriaq Grønvold var tilknyttet Grønlands Politi fra 2008 til 2019. Han kritiserer politiet for at være for dårlige til at fastholde og pleje de grønlandsktalende medarbejdere, man har ansat, og fremhæver, at det i sidste ende er landets borgere, der betaler prisen.Foto: Oscar Scott Carl
Ulloriaq Grønvold smider en seddel med 58 navne på bordet.
- Så mange grønlandsktalende betjente er stoppet i politiet, siden jeg selv begyndte i politistyrken i 2008. Og det er bare dem, jeg lige kender og kan huske, siger han.
Annonce
Annonce
Annonce
Ulloriaq Grønvold smider en seddel med 58 navne på bordet.
- Så mange grønlandsktalende betjente er stoppet i politiet, siden jeg selv begyndte i politistyrken i 2008. Og det er bare dem, jeg lige kender og kan huske, siger han.
- Tænk hvis, man kunne have fastholdt dem, hvor stort et problem, det vil have løst.
Det samme gør sig gældende flere andre steder i landet.
Med børn derhjemme blev det enormt hårdt med vagterne. Det var ikke et særlig familievenligt arbejde. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle gå til husspetakler som 50 årig.
Christina Johnsen, selvstændig forsvarer, tidligere ansat i Grønlands Politi
- Man er ikke god nok til at holde fast på de medarbejdere, man har, siger han.
Ulloriaq Grønvold elskede sin tid i politiet, men i 2019 valgte han at sige endeligt farvel for at kunne passe jurastudiet på Ilisimatusarfik, som han netop var blevet optaget på.
- Det var ellers meningen, at jeg skulle arbejde deltid i politiet, mens jeg studerede. Men mine ledere ville gerne have, at jeg havde faste arbejdstider, hvilket stødte sammen med min undervisning, fortæller Ulloriaq Grønvold.
På grund af den manglende fleksibilitet tog han sine ting og gik sin vej.
Intet hensyn til familielivet
I Sisimiut sidder en af Ulloriaq Grønvolds tidligere politikollegaer, Christina Johnsen.
Hun var ansat i politiet fra 1994 til 2013, primært med base i Sisimiut. Derudover arbejdede hun i en periode med en del store narkosager og stod for afhøringer af børn ude på kysten, der havde været udsat for overgreb, vold eller lignende.
- Jeg var drevet af den der idealistiske tankegang. At jeg ville gøre en forskel, fortæller hun.
Tiden i politiet husker hun som spændende. Hun fremhæver, at sammenholdet med politikollegaerne var rigtig godt.
- Der var en stærk korpsånd, siger Christina Johnsen.
Det var dog også råt og hårdt, at være politibetjent. Udover at hun ofte var vidne til en hel del voldsomme hændelser, blev det sværere og sværere at balancere fritid og arbejde. Og det blev ikke nemmere, efter hun blev gravid.
Christina Johnsen søgte ikke ind i politiet med tanken om, at hun skulle være der længe. Det blev dog til 19 år i styrken, indtil vagtplaner og hårde opgaver ikke længere hang sammen med hendes privatliv.Privatfoto
- Da jeg kom tilbage i tjeneste efter at have født mit første barn, havde jeg nattevagten dagen efter. Der blev ikke taget hensyn, og det var sgu hårdt, husker hun.
- Med børn derhjemme blev det enormt hårdt med vagterne. Det var ikke et særlig familievenligt arbejde. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle gå til husspetakler som 50 årig.
Efter 19 år i styrken sagde Christina Johnsen op i Grønlands Politi og søgte ind på jurastudiet i Aalborg, hvor hun studerede, mens hun arbejdede i Nordjyllands Politi. I dag arbejder hun som selvstændig forsvarer fra Sisimiut.
Ifølge hende, er hun er langt fra den eneste, der har forladt politiet, siden hun begyndte.
- Jeg tror faktisk ikke, der er flere tilbage i det grønlandske korps fra min årgang, der blev færdig i 1996. Så vi er rigtig mange.
Ligesom Ulloriaq Grønvold mener hun ikke, at man fra politiets side har kæmpet nok for at fastholde de grønlandsktalende medarbejdere.
- Man smed guld på gaden, efter min mening, siger hun.
Polsktalende betjente i Danmark
Konsekvenserne ved manglen på grønlandsktalende betjente er til at tage og føle på for både Christina Johnsen og Ulloriaq Grønvold.
Faktisk var det netop de konsekvenser, som Ulloriaq Grønvold valgte at dykke ned i, da han skulle skrive sit afsluttende speciale på jurastudiet.
- Jeg så eksempler på folk, der fejlagtigt var blevet tilbageholdt på grund af misforståelser. Jeg har også set eksempler på, at nogen blev afhørt på engelsk, fordi der ikke var grønlandsktalende betjente til at afhøre, siger han.
Christina Johnsen bliver som forsvarer ofte konfronteret med de effekter, som manglen på grønlandsktalende politibetjente i afhøringssituationer kan have i retslokalet og for de involverede.
- Når det, der er skrevet ned i politirapporten, mangler nuancer og detaljer, får det nogle store vidtrækkende konsekvenser, der er svære at rette op på, siger hun.
Derudover mener hun helt grundlæggende, at det er for dårligt, at man herhjemme ikke kan tilbyde borgerne at blive afhørt på deres modersmål.
- Prøv at vende den om. Tænk, hvis man i Danmark blev mødt af polsktalende betjente, når man som borger henvendte sig med noget virkelig voldsomt, der var sket med en. Din forklaring bliver hakket i stykker af en tolk, siger hun.
I 2016 gik Ulloriaq Grønvold ned med stress. Billedet her, hvor han står med en politikollega, er taget det år.Privatfoto
Retsikkerhed eller ej?
I Grønlands Politi arbejder man på at løse udfordringen med manglende på lokal og grønlandsktalende arbejdskraft i politistyrken. Det udtalte HR-chef, Martin Bernhard, til Sermitsiaq i sidste uge.
I samme interview sagde han, at udfordringen dog ikke er en, som kan løses hen over natten.
- Nu og her prioriterer vi først og fremmest, at der er den rette bemanding og de rette kompetencer til stede, der hvor der er behov. Dernæst må vi forsøge at opnå drømmescenariet, sagde Martin Bernhard.
Den tidligere politibetjent Christina Johnsen kan sagtens forstå, at politiet bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft fra Danmark, når man ikke kan fylde hullerne i bemandingsplanen med folk, der kan tale sproget.
- Men retssikkerhedsmæssigt, mener jeg, at det er et kæmpe stort problem at prioritere på den måde, man gør. Og jeg synes heller ikke, man kan være det bekendt over for borgerne, at de ikke kan betjenes på deres modersmål, siger hun.
Ligesom Ulloriaq Grønvold stiller hun sig kritisk over for de betingelser, man stiller op over for folk, der enten overvejer at komme tilbage eller skal beslutte, om de vil forblive i styrken.
For selv efter politibetjente i Grønland tidligere i år blev ligestillet med deres kollegaer i Danmark, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår, er der ifølge hende et stykke vej at gå, hvis man skal blive bedre til at fastholde grønlandsktalende medarbejdere i politiet.
- Der burde være mulighed for, at du kan gå på flekstid, deltid eller nedsat tid – eller en anden ordning, som gør, at du stadig er en ressource, bare ikke på fuld kraft. Lidt har også ret, siger Christina Johnsen.
- Jeg har nok selv vænnet mig så meget til friheden som selvstændig, at det vil være rigtig svært for sådan en som mig at vende tilbage til faget. Men jeg kender flere eks-kollegaer, som måske godt ville kunne arbejde i styrken igen.
I forbindelse med denne artikel har Sermitsiaq rakt ud til Grønlands Politi for at forholde dem kritikken, der rejses i denne artikel, og for at få dem til at uddybe, hvad de gør for at fastholde de medarbejdere de allerede har.
Grønlands Politi har svaret tilbage, og deres svar kan læses i en kommende særskilt artikel.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.