Piteraq hærger fortsat Østgrønland
Torsdag morgen blev en del af den østgrønlandske kyst ramt af et af jordklodens mest voldsomme vejrfænomener. TV2-vejret har valgt at skrive en artikel om vejrfænomenet.
Et af jordklodens mest ekstreme vejrfænomener slog torsdag morgen til langs en omtrent 150 kilometer lang kyststrækning syd for den østgrønlandske by Tasiilaq, da området blev ramt af en såkaldt piteraq.
Det skriver TV2-vejret, der har valgt at skrive en artikel om vejrfænomenet i Østgrønland, på deres hjemmeside, hvor du også kan se en videoklip.
Ved DMI's vejrstation nær Ikermit syd for Tasiilaq blev der målt middelvinde på ekstreme 42,2 meter per sekund, mens vindstødene nåede helt op på 57,7 meter per sekund.
Vindmålerne i området havde i perioder haft måleudfald, hvilket sandsynliggør, at vindhastighederne i virkeligheden var endnu højere end de anførte.
Over orkanstyrke
De meget voldsomme vindstød svarer til de vindhastigheder, der findes i tropiske orkaner på grænsen til kategori 3-styrke.
Til sammenligning begynder orkan ved 32,7 meter per sekund, og det er vindhastigheder.
I Tasiilaq blev skole, daginstitutioner og kommunekontoret åbnet igen. Hovedstadskommunen har dog valgt at lukke skolen, daginstitutioner og kommunekontoret i Ittoqqortoormiit fredag, da stormen nåede til byen.
Ifølge DMI vil piteraq’en i Østgrønland begynde at løje af mandag.
I disse dage er det meste af Grønland hærget af kraftig nedbør og vind.