FOLKETINGSVALG 2026

Pele Broberg: Den statsminister vi peger på, skal ikke blande sig i Grønland

Hvis Naleraq bliver tungen på vægtskålen i Folketinget, har partiet to krav: For det første må grønlændernes rettigheder ikke forværres eller ændres, og for det andet skal dansk indblanding begrænses. – Deres ønske om ejerskab over vores land bliver mere og mere tydeligt, siger Naleraqs formand, Pele Broberg.

Pele Broberg præsenterede mandag partiets kandidater til Folketinget.
Offentliggjort

Da Naleraqs kandidater til Folketinget mandag blev præsenteret af partiets formand, var man ikke i tvivl om, hvilket parti der var tale om. Der var orange overalt.Og da formanden bliver spurgt, om partiet har en kandidat, de vil pege på som statsminister efter folketingsvalget i Danmark, er han ikke i tvivl.

Hvem peger I på som statsministerkandidat?

Da Naleraqs kandidater til Folketinget mandag blev præsenteret af partiets formand, var man ikke i tvivl om, hvilket parti der var tale om. Der var orange overalt.Og da formanden bliver spurgt, om partiet har en kandidat, de vil pege på som statsminister efter folketingsvalget i Danmark, er han ikke i tvivl.

Hvem peger I på som statsministerkandidat?

– Ja, en af vores kandidater. Nej, pjat, siger Pele Broberg med et grin.

Efter det bevidst spøgefulde svar bliver partiformanden straks mere alvorlig. Naleraq ønsker ikke at pege på en kandidat til statsministerposten – ligesom Siumut og Inuit Ataqatigiit.

– Vi har ingen samarbejdspartnere i Danmark. Ikke fordi vi ikke kan samarbejde, men vi er hverken blå eller røde. Vi siger, at vi er orange. Jeg er lidt overrasket over, at de blå partier her ikke vil pege på en blå statsministerkandidat, og de røde peger heller ikke på en rød statsministerkandidat, siger Pele Broberg.

Kan samarbejde med alle

Formanden bemærker, at de blå og røde partier i Danmark gennem tiden har handlet forskelligt i forhold til Grønland.

– Det, vi tidligere har set, er, at det var de blå partier, der indførte selvstyreloven, selv om de egentlig ikke ønskede det. Senere har de røde også hjulpet lidt. Derfor vil vi ikke placere os i forhold til, hvem vi vil pege på, siger formanden.

Men partiets krav er klare.

– Det vigtigste for os er at sikre, at grønlændernes rettigheder ikke ændres eller forværres, hvis vi skal støtte. Dernæst skal dansk indblanding begrænses og holdes under opsyn, fordi ønsket om ejerskab over vores land bliver mere og mere tydeligt.

Pele Broberg peger også på, at en række beslutninger og handlinger fra dansk side i Grønland stadig har konsekvenser i dag.

– Vores problem er, at de først indrømmer deres fejl, når vi har kæmpet hårdt for det. Det er noget, der gentager sig, fordi de ikke vil indrømme, hvordan de i virkeligheden ser vores land og vores folk. Derfor er det meget vigtigt for os at sikre beskyttelsen af grønlændere både her og i Danmark – også dem, der ønsker at studere.

– Jeg hører nu, at nogle unge gerne vil studere i Danmark, men de frygter at få deres børn fjernet. Det er blevet så almindeligt, at grønlandske børn bliver fjernet fra deres familier i Danmark, siger Pele Broberg.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS