KNQK indrømmer at have brugt mere end 500.000 kroner til andre formål
Støttemidler der er blevet brugt til andre formål drejer sig blandt andet om dagpenge, ordinær generalforsamling, drift, andre ubeskrevne formål og indsættelse af midler til en fond, skriver hundeslædeorganisationen KNQK lørdag aften igennem deres Facebook. Der er også indgået aftale med Naalakkersuisut om at midler der er blevet brugt til andre formål end aftalt, skal tilbagebetales til landskassen.
Formanden for KNQK, har valgt ikke at reagere på Sermitsiaqs henvendelser igennem adskillige dage. Men nu er det fra organisationen blevet indrømmet at mange af tilskudsmidlerne er blevet brugt uhensigtsmæssigt.
Foto: Arnaq Nielsen
Grønlands hundeslædeorganisationen, KNQK, har brugt 535.342,22 kroner til andre formål, det vil sige at der blev tilsidesat organisationens budgetter ved brug af disse midler til andre formål, det blev offentliggjort i organisationens Facebookprofil lørdag aften.
Naalakkersuisoq for uddannelserm kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D), er fremkommet med krav om at pengene bliver returneret, da de er blevet brugt til andre formål end rammerne for bevillingen, også det bliver bekræftet af hundeslædeorganisationen.
- Det er rigtigt at medlemmet af Naalakkersuisut har bragt kravet om tilbagebetaling overfor KNQK, da der er blevet brugt støttemidler for 2025 til andre formål, og at vi derfor har modtaget Naalakkersuisuts beslutning om krav til tilbagebetaling.
- Vi har også skrevet under på at vi fra organisatinen har forpligtiget os til at tilbagebetale midlerne, skriver organisationens bestyrelse.
Hundeslædeorganisationens bestyrelse er følgende: Mikkel Jeremiassen, Hansigne S.Broberg, Susanne Berthelsen, Hans Jørgen Lukassen, Amos Pjettursson, Thomas Inusugtoq og Mati Jensen.
Det er udelukkende det forhold at organisationen har brugt midler til andre formål, som organisationen forholder sig til, i sin offentliggjorte forklaring. Det vil sige, at organisationen på ingen måde forholder sig til sit regnskab.
Organisationen: Sådan er midlerne som kræves tilbagebetalt blevet brugt
Organisationen modtog i 2025 igennem finansloven et tilskud på 250.000 kroner. Disse midler skulle bruges til at transportere hunde og slæder til stedet, hvor der skulle afvikles hundeslædevæddeløb og derudover skulle midlerne bruges til at genoprette organisationens økonomiske situation, står det blandt andet skrevet i finansloven for 2025. Ligeledes står der at organisationen er forpligtiget til at fremkomme med regnskab, der påviser at organisationen har brugt midlerne efter det vedtagen budget.
Men selvom regnskabet for 2025 endnu ikke var blevet afleveret til departementet for kultur, fik hundeslædeorganisationen alligevel et tilskud igen for 2026, ligeledes på 250.000 kroner, dette forhold har Sermitsiaq tidligere beskrevet. Men ud over de specifikke år, har hundeslædeorganisationen også modtaget økonomisk støtte fra landskassen.
KNQK forklarer i sit opslag om hvad pengene, som ikke har bevillingsmæssig dækning for er blevet brugt og som Naalakkersuisut derfor har krævet tilbagebetalt.
- Til KNQK’s ordinære generalforsamling. Til afvikling af kurser i Østgrønland. Til personalet på KNR TV, som skulle dække Avannaata Qimussersua igennem TV. Til drift. Til dækning af nogle af udgifterne som arrangørerne har haft i forbindelse med Avannaata Qimussersua. Til dagpenge og til honorarer. Derudover til Ville Siegstads fonden. Det er til disse formål, midlerne som bliver krævet tilbage, er blevet brugt til, skriver organisationen.
Bestyrelsen fortæller ikke i detaljer om hvert enkelt udgift de har valgt at afholde, så der er ingen forklaring på hvornår og med hvor mange kroner pengene er blevet brugt til.
Sermitsiaq har søndag morgen kontaktet formanden for organisationen, Mikkel Jeremiassen, blandt andet for at få uddybende interview om forholdet. Men han har endnu ikke reageret på vores henvendelse. Sermitsiaq har ligeledes siden tirsdag forsøgt at gennemføre et interview med Mikkel Jeremiassen, men det er endnu ikke lykkes at komme i tale med formanden, som altså ikke reagerer på vores henvendelse.
Regnskab endnu ikke færdig og valg af statsautoriseret revisor
Organisationen har igennem flere år haft problemer med at have regnskaber klar rettidigt. Dette forhold indrømmer organisationen også i sin forklaring.
- Næste skridt bliver at vi kan følge med i udarbejdelsen af regnskaberne, og det ser vi frem til.
Organisationen kommer ikke med uddybende forklaring på hvilke år organisationen har afholdt regnskaber og for hvilke år, organisationen stadig mangler at offentliggøre. Men det er lykkedes organisationen at erhverve en statsautoriseret revisor i denne sommer, lyder det i forklaringen.
- Langt om længe er det lykkedes os at få en statsautoriseret revisor i denne sommer. Vi har igennem adskillige år haft problemer med netop at finde sådan en revisor.
Det er Naalakkersuisut som også har fremsat krav om at organisationen skaffer sig en statsautoriseret revisor. Dertil oplyser organisationen at GrønlandsRevision A/S er blevet valgt som revisor.