Byen bliver mørkere, når julestjernerne slukker i januar.
Et af de to julefrimærker, som billedkunstneren Paarma Olsvig Brandt skabte i sommers og som udgives 6. november.Illustration: Paarma Olsvig Brandt
Kurt KristensenKurtKristensenJournalist
Offentliggjort
Annonce
Annonce
Annonce
Præcis syv uger før juleaften udgiver det nationale postvæsen Tusass to stemningsmættede julefrimærker, som billedkunstneren Paarma Olsvig Brandt skabte i sommers.
Hvordan kom du i julehumør, mens solen stod højt på himmelen?
– Ved at kalde Paarma som 6-årig frem i hukommelsen. I mit barndomshjem blev der ikke pyntet stort op til jul, men herrnhuternes traditionelle julestjerne havde sin faste plads. Vi børn vidste, at når julestjernen med sit orange skær blev tændt, ja så var det jul, fortæller Paarma Olsvig Brandt til Sermitsiaq.
Har du som voksen taget denne tradition med ind i dit eget hjem?
– Ja, julestjernen er forsat det vigtigst julepynt for mig. Det er enormt mørkt om vinteren, men der sker noget helt magisk, når folk tænder julestjernerne i vinduerne. De kaster en masse lys i december, og byen føles mørkere, når julestjernerne bliver taget ned i januar.
Paarma Olsvig Brandt tænder julestjernen på årets julefrimærker.Foto: Sermitsiaq
Julestemning fortsætter
Paarma Olsvig Brandt, født 1990 i Maniitsoq, er uddannet på kunstskolen i Nuuk 2013 og kunstakademiet i Århus 2015-19. Hun har illustreret skolebøger og udsmykket patienthotellets børneafdeling på Dronning Ingrids Hospital. De to julefrimærker er hendes fjerde og femte frimærke siden debuten i 2020. Dengang gjaldt det corona-smitten, og hun har videreført eventyrfiguren på dette frimærke til de to julefrimærker, tilsat masser af varmt lys fra julestjernerne.
Annonce
Og sommerens julestemning fortsætter.
– Jeg arbejder på værker, som jeg til december tager med til julesalget på Nuuk Kunstmuseum, fortæller Paarma Olsvig Brandt.