Rejegigant mangler at fiske betydelig del af kvote i år

– Det er ikke tilfældigt, at vi har rejekvote tilbage.

Sådan siger Andrias Olsen, trawlerdirektør i Royal Greenland til Sermitsiaq.

Kommentaren leverer han blandt andet i sit skriftlige svar på, hvorfor rejegiganten Royal Greenland i midten af oktober manglede at fiske en betydelig del af årets kvote, også kaldet TAC’en, ved Vestgrønland. 

Rejefiskeriet har i mange år fået stor politisk bevågenhed fra medlemmer af Naalakkersuisut og Inatsisartut. Årsagen er bl.a., at kvoterne fortsat er koncentreret på store fiskeriselskaber som Royal Greenland og Polar Seafood samt de mellemstore selskaber Niisa Trawl og Sikuaq Trawl.

Royal Greenland A/S, der Grønlands kvotegigant nummer ét på rejer, havde i midten af oktober fisket godt 11.000 tons af sin kvote på godt 18.000 tons ved Vestgrønland. Dermed havde landets førende fiskeriselskab, der sidste år omsatte for 5,7 milliarder kroner, kun fisket knapt 63 procent af sin individuelt omsættelige rejekvote.

Kvotebørs med 22 licenshavere

Tallene fremgår af Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, GFJK, kvotebørs, hvor man kan se licensmængder, kvotetræk, restkvote for 22 licenshavere. Opgørelsen er pr. 14. oktober 2026.

Vi har som spurgt Royal Greenland, hvad forklaringen er på, at selskabet manglede at fiske op mod 40 procent af rejekvoten i midten af oktober.

Til det siger trawlerdirektør Andrias Olsen:

– En af vores fornemmeste opgaver er at planlægge fiskeriet af vores kvote, så det skaber mest mulig værdi. At der fortsat er rejekvote tilbage, er derfor ikke tilfældigt. To af vores trawlere har i år tilsammen fisket fire måneder efter rejer ved Svalbard. Det har de gjort for at gemme rejekvoter i Vestgrønland til senere på året, når Vestisen mellem Grønland og Canada ikke begrænser fiskeriet på samme måde som i foråret.

Og han fortsætter:

– Generelt tager vores fiskeriplaner udgangspunkt i, hvilke kvoter vi får tildelt. Men de tager også højde for, hvor det bedst kan betale sig at fiske, og hvornår rejerne har højest værdi, da større rejer giver bedre pris. Hvis vi fisker alle de små rejer, når de aldrig at vokse sig store. Det skal vi altid have øje for.

Kan overføre kvote til næste år

Andrias Olsen tilføjer, at fiskeriloven desuden giver mulighed for en vis fleksibilitet, så op til 25 procent af en kvote, som ikke bliver fisket i år, kan overføres til de kommende år.

– Det giver rederierne mulighed for at planlægge bedre, både i forhold til selve fiskeriet og for at sikre stabile arbejdspladser på vores landanlæg. Det er rigtig godt, at der er den fleksibilitet i lovgivningen, fastslår trawlerdirektøren. 

Men prioriterer Royal Greenland fiskeri af hellefisk højere end rejer, fordi hellefisk giver jer en meget højere indtjening?

– Nej, lyder det korte svar. 

 Hvordan vil I forklare, at I har skåret en del ned på antallet af medarbejdere på rejefabrikken i Sisimiut, når I kunne fiske meget mere og dermed indhandle mere?

– Når rejekvoten falder, som den har gjort de senere år, rammer det desværre også beskæftigelsen. Derfor er det endnu vigtigere, at vi arbejder på at få en så høj værdiskabelse i det, vi laver, som overhovedet muligt. Der er et krav om at indhandle 25 procent af fangsten fra de havgående trawlere til bearbejdning i land, men Royal Greenland har i år indhandlet 35 procent, siger Andrias Olsen.

Fabrikker bliver ikke lukket

Trawlerdirektøren tilføjer:

– Trods faldende kvoter har vi aldrig overvejet at lukke fabrikker, tværtimod. Rejeproduktionen i Sisimiut er vigtig for Royal Greenland, og derfor har vi i år ombygget og moderniseret fabrikken til fordel for både kvaliteten i de produkter, vi laver, og for medarbejderne, der arbejder på fabrikken.

– Fremfor at have store udsving i antallet af arbejdspladser, hvor der nogle gange er mange og andre gange få ansatte, prioriterer vi nu at have stabile arbejdspladser gennem hele året. Da en stor del af råvarerne i Sisimiut er frosne råvarer, kan vi tilrettelægge produktionen i en vis grad, så den fordeler sig hen over året. Det mener vi er en god løsning for både produktion og medarbejdere.

Ice Trawl  

Flere af de delvist Royal Greenland-ejede selskaber mangler også at fiske en væsentlig del af deres rejekvoter. F.eks. havde Ice Trawl den 14. oktober fisket 4.700 tons af en kvote på godt 6.900 tons? 

– Ice Trawl kommer ikke til at miste kvote i år. I starten af 2026 fiskede selskabet hele sin rejekvote i Østgrønland, da det var det mest fornuftige i forhold til optimal udnyttelse af kvoten. Derfor har rejefiskeriet i Vestgrønland måttet vente.

– Fiskeriet handler ikke alene om at opfiske kvoten, men om at udnytte sæsonerne og at opfiske med den højest mulige værdi. Det gælder for Royal Greenland og alle de andre selskaber, Royal Greenland administrerer, siger
Andrias Olsen.

Salling: Polar: - Vi har tonnagen til at fiske kvoter op

Den anden rejegigant og private fiskerikoncern, Polar Seafood Greenland A/S, der sidste år havde en omsætning på 1,7 milliarder kroner, havde den 16. oktober i år fisket 13.000 tons af sin kvote på 14.000 tons.

Tredjestørste rejefisker, Niisa Trawl ApS, havde fisket godt 6.000 tons af en kvote på knapt 7.000 tons. Søsterselskabet Sikuaq Trawl havde fisket 5.500 tons. Dermed havde Polar, Niisa og Sikuaq midt i oktober fisket henholdsvis næsten 95, 94 og 92 procent af deres kvoter.

– Vi har skibstonnagen til at kunne fiske vores kvoter op, og det har vi selvfølgelig også tilrettelagt vores fiskeri efter. Vi har investeret i vores flåde og har både skibene og de dygtige besætninger til at udnytte de kvoter, vi får tildelt. Faktisk måtte en af vores udenskærs trawlere allerede stoppe fiskeriet i begyndelsen af september, fordi kvoten var opfisket. Vi havde ellers mulighed for at chartre både skib og besætning ud til et andet grønlandsk rederi, men det blev afvist af departementet med henvisning til fiskeriloven og den tilhørende bekendtgørelse. Det mener vi er et eksempel på, at reglerne er for ufleksible, siger administrerende direktør i Polar Seafood Greenland, Bent Salling.

Han fortsætter:

– Vi mangler i forvejen råvarer til vores fabrikker og har jo endda været nødt til at hente rejer helt fra Stillehavet for at holde produktionen på fabrikken i Nuuk i gang. Det siger noget om, hvor vigtigt det er for os at udnytte de fiskerimuligheder, vi har. For os handler det om at holde vores flåde i gang, sikre beskæftigelsen både ombord og på vores fabrikker og skabe mest mulig værdi i Grønland. Derfor håber vi også, at der fremover bliver bedre muligheder for samarbejde mellem de grønlandske rederier. Vi skal kunne udvikle og tilpasse vores virksomhed inden for rammerne af fiskeriloven og de kvotelofter, som vi private, ikke-statsejede virksomheder er underlagt, siger Bent Salling.

Nalakkersuisut har fastsat en maksimalt tilladt fangstmængde, TAC, på rejer i Vestgrønland i 2026 på 75.000 tons. Det er godt 8.000 tons lavere i forhold til 2025.