Partiet med de store indre konflikter 

Siumuts formand Aleqa Hammond trak fredag i sidste uge Siumut ud af koalitionen med den begrundelse, at partiet ikke kunne se sig selv i en koalition, hvor en del ansvarsområder stod uden en fast naalakkersuisoq med henvisning til, at Bentiaraq Ottosen og Maasi Pedersen havde forladt deres poster i Naalakkersuisut. 

Dråben var angiveligt, at naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicaps Anna Wangenheim (D) og naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, justitsområdet og ligestilling Naaja H. Nathanielsen (IA) havde meldt deres kandidatur til Folketinget.

Motzfeldt og Kielsen går i protest 

Med Siumuts exit fra Naalakkersuisut vinkede partiet, der oprindeligt havde fire mandater i Inatsisartut, farvel til posten som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, som Vivian Motzfeldt har haft ansvaret for siden 2021. 

Vivian Motzfeldt var åbenlyst utilfreds med formandens beslutning om at trække partiet ud af koalitionen, og forlod tirsdag partiet i protest. Kort efter gjorde mangeårigt Siumut-medlem og formand for Inatsisartut Kim Kielsen det samme.

I skrivende stund står partiet tilbage med to mandater: Erik Jensen og Lars Poulsen, der har henholdsvis formandsposten i Finans- og Skatteudvalget formandsposten i udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 

Man må formode at de poster skifter formænd, når forårssamlingen starter den 14. april. 

Overraskende og mystisk tidspunkt 

Lektor og centerleder for Nasiffik ved Ilisimatusarfik, Rasmus Leander Nielsen, er lidt overrasket over Siumuts timing - midt under valgkampen til Folketinget. 

– Timingsmæssigt er det overraskende og en smule mystisk. Jeg har svært ved at se, at det skulle være en gevinst for partiet i forhold til folketingsvalget. Vivian Motzfeldt var jo meget populær i den brede befolkning og nød stor anerkendelse for sit arbejde som naalakkersuisoq. Og det er også nogle lidt mærkelige begrundelser, der er kommet frem fra formanden. Først handlede det om, at der var medlemmer af Naalakkersuisut, der stillede op til folketinget og senere, at den brede koalition ikke fungerede. Men det er klart, at siden Aleqa Hammond blev valgt som formand for Siumut sidste sommer så har været rygter om, at hun ville trække partiet ud af koalitionen, så på den måde er det ikke overraskende, at det sker.

Et parti med indre konflikter 

At først Vivian Motzfeldt og dernæst Kim Kielsen forlader partiet i protest, er ifølge Rasmus Leander Nielsen opsigtsvækkende, men også symptomatisk for partiet.

– Det er ikke første gang i Grønlands historie, at Siumut-koryfæer går i vrede. Det er et parti, der historisk set har haft nogle store indre konflikter. Derudover er det et parti, der har set sig selv som et magtparti i mange år, og så kan det være svært pludseligt at skulle spille anden- eller tredjeviolin eller skulle sidde i opposition.

Splittelse og dannelse af nye partier

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad, er enig i, at Siumut fra fødslen har været et parti med en indbygget splittelse. 

– Der har altid været nogle i partiet, der kunne lide at slå i bolledejen, mens andre bedre kunne lide at binde sløjfer og få tingene til at virke. Det har ført til splittelse og resulteret i afskalninger i form af andre partier som Demokraatit og Naleraq. Der er ikke noget, der er helligt for Siumut. Er man utilfreds, så vælter man sin leder.

Hovedbestyrelsens rolle 

Både Rasmus Leander Nielsen og Ulrik Pram Gad peger på, at det det er en lidt special situation, at det er partiorganisationen – hovedbestyrelsen – der har truffet beslutningen hen over Inatsisartut-gruppen, og at der ikke er nogle fra hovedbestyrelsen, der aktuelt sidder i Naalakkersuisut eller Inatsisartut. Det betyder, at der er en risiko for, at de ikke meget føling med, hvad der reelt sker i koalitionen og internationalt.

– Det er jo foregået på en meget enerådende og formalistisk måde, hvor det er hovedbestyrelsen, der har truffet en beslutning uden om medlemmerne af Naalakkersuisut og Inatsisartut. Havde man en ambition om at få partiet ud i hel tilstand, så er det jo en god ide at tale sammen, siger Ulrik Pram Gad.

Stabilitet på udenrigsområdet

Ifølge Rasmus Leander Nielsen, så har Vivian Motzfeldt sikret en stabilitet inden for udenrigsanliggender. Det har været vigtigt i en tid med meget fokus på Grønland.

Vivian Motzfeldt har selv givet udtryk for, ar der en risiko for, at man skal starte lidt forfra med forhandlingerne med USA og Danmark, selvom arbejdsgruppen er på embedsmandsniveau med deltagelse fra Grønlands repræsentationschef i Washington Jakob Isbosethsen og udenrigsdirektoratets direktør Mininnguaq Kleist.

 – Uanset om man er Siumut-fan eller ej, så har det været godt for Grønland, at der har været stabilitet på området. Men når det er sagt, så er det jo også muligt, at der kommer en ny udenrigsminister i Danmark efter valget. Sådan er spillet. Og det er trods alt embedsværket, der er den stabile faktor, der vil briefe de nye ministre. Der er selvfølgelig også den mulighed, at Vivian melder sig ind i et andet parti, og derigennem kan fortsætte på posten. Det må tiden vise, siger Rasmus Leander Nielsen. 

Embedsværket fortsætter deres arbejde 

Ulrik Pram Gad vurderer heller ikke, at det betyder det store udadtil, at der nu er ændringer i koalitionen. 

– Formelt betyder det ikke noget, så længe der er en koalition, der har flertal i Inatsisartut. Og der kommer under alle omstændigheder en ny konstellation af politikere efter folketingsvalget i Danmark. Det er embedsværket, der sidder med den diplomatiske proces, og det kommer de til at fortsætte med, siger Ulrik Pram Gad.

Skulder-ved-skulder-princip vakler 

Birger Poppel, der er emeritus ved Institut for Læring ved Ilisimatusarfik, bemærker også, at det har været unikt, at den brede koalition har stået skulder ved skulder med Danmark i et helt år.

– Det er det, der har båret os igennem krisen, og sikret, at vi har fået den store opbakning internationalt. Man kan sige, at når Naalakkersuisut står sammen og gør fælles front med Danmark, så er det relativt let at bakke op, men hvis det begynder at vakle, så vil nogle lande måske være mere påholdende med at stille sig på den ene eller den anden position. Man kan selvfølgelig heller ikke afvise, at det har en betydning, at der kommer nye politikere til, selvom forhandlingerne i arbejdsgruppen foregår på embedsmandsniveau. Men der er ikke grund til at tro, at der skal ændres politik i forhold til USA hverken i Naalakkersuisut eller i den danske regering efter valget."