Overblik: Turismelov, folkeskolen og tidens bestemmelse

I denne uge skal Inatsisartut mødes tre dage– tirsdag til torsdag.

Men hvad skal de debattere? Sermitsiaq har læst de foreløbige dagsordener og lavet et uddrag af forslag. 

Turismelov

Tirsdag 10. november skal Inatsisartut andenbehandle et forslag fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede (IA). Det handler om ændringer i turismeloven.

Ændringerne skal gøre det muligt for kommunalbestyrelserne at kræve, at udenlandske turister får et vandre- eller adgangsbevis og har en rejse- eller redningsforsikring for at få adgang til nærmere fastlagte strækninger eller destinationer.

Foruden nye regler for vandrere går lovforslaget primært ud på at give turistvirksomheder en længere dispensationsperiode til at efterleve bopælskravene, som blev vedtaget i 2024.

Naalakkersuisut er kommet med et ændringsforslag, som primært skal sikre, at man opnår den rette balance mellem særligt kravet om lokalt ejerskab og udvikling af turismeindustrien.

For eksempel skal den samlede dispensationsperiode højst være fire år i ordinære sager.

Forslaget har været til behandling i Erhvervs- og Råstofudvalget, hvor et flertal bestående af Demokraatit, IA og Atassut indstiller punktet til vedtagelse.

Folkeskolelov

LÆS OGSÅ

MIO i åbent brev til Naalakkersuisut: Børn har kun én skolegang

Onsdag 11. november er folkeskolen igen på dagsordenen. Naalakkersuisut har fremsat et forslag om ændringer til folkeskoleloven.

Det indebærer blandt andet, at yngstetrinnet får markant færre fag, hvor grønlandsk og matematik prioriteres.

Dansk og engelsk vil derimod blive til introduktionsfag og først blive til egentlige fag i 4. klasse.

Lovforslaget lægger også op til at forkorte skoleåret, så 1. til 3. klasse får mellem 180 og 200 skoledage, i stedet for de 200 til 240 skoledage i dag.

Lovforslaget har mødt stor kritik fra børneorganisationen MIO.

Til andenbehandlingen fremsatte Naalakkersuisut et ændringsforslag, der omhandlede, hvornår de nye ændringer implementeres, da det oprindeligt var meningen, at forslaget skulle være vedtaget på forårssamlingen.

Et enigt Inatsisartut stemte for ændringsforslaget. Nu skal forslaget endeligt vedtages onsdag.

Tidens bestemmelse

Nu er det – måske – blevet tid til at lægge diskussionerne om landets tidszoner bag os.

LÆS OGSÅ

Tidens bestemmelse sendes retur til udvalg – blev fem timers tidsforskel for meget?

Af dagsordenen fremgår det på nuværende tidspunkt, at Siumuts forslag om, at vi vender tilbage til tidszone UTC-3 og afskaffer sommertid, skal tredjebehandles.

Lovudvalget har tidligere fremsat et ændringsforslag, der foreslår, at sommertid skal afskaffes fra 1. januar 2027, og at tidszonen skal ændres i 2028. Hvis det vedtages, vil Grønland fra 2028 i sommerhalvåret have fem timers tidsforskel til Danmark og Vesteuropa, og i vinterhalvåret fire timer – fordi EU stadig bruger sommertid.

Ved andenbehandlingen stemte et flertal for ændringsforslaget. Men da punktet skulle endeligt vedtages 21. oktober, blev det udsat, fordi Lovudvalget har bedt om mere tid til at kigge på punktet – selvom det ikke var blevet henvist til udvalget under andenbehandlingen.

Hvad præcis udvalget vil kigge på, er uvist, men flere politikere har nævnt, at fem timers tidsforskel til Europa måske bliver for meget.

Der er endnu ikke kommet en ny betænkning fra udvalget.