'Oden' afsted igen: Forskere søger svar i Arktis

Hvorfra kommer Arktis' enorme mængder af den aggressive drivhusgas metan, og i hvilken takt kommer drivhusgasserne til at sive op fra ishavet til skade for klodens beskyttende ozonlag?

- Den menneskelige klimaopvarmning kan være det, der får bægeret til at flyde over, siger Örjan Gustafsson, der er professor i biokemi ved Stockholms Universitet.

Over 80 forskere fra 14 lande vil i to etaper søge svar på spørgsmålene under et 100 dage langt togt med den svenske isbryder 'Oden'. Senest har fartøjet ligget ved den solbeskinnede Orientkaj i København, hvor den deltog i forskerugen Science in the City inden afrejsen til de polare strøg.

Isbryderen er proppet med forskningsudstyr og stævnet ud mod det vanskeligt tilgængelige østsibiriske arktiske ocean. Ekspeditionen begynder 6. juli i den norske polarhovedstad Tromsø, hvor den også slutter 4. oktober.

Årets svensk-russisk-amerikanske ekspedition, der går under betegnelsen Swerus-C3, har til formål at studere klimaforandringer, og hvordan Arktis blev dannet. Første etape går langs den russiske ishavskyst til Barrow i Alaska, hvor der udskiftes besætning og forskere

- Det er nok den største svenske polarekspedition nogen sinde, siger Örjan Gustafsson, der er den ene af to forskningsledere på ekspeditionen. Den anden er Martin Jakobsson, der er professor i maringeologi og geofysik ved Stockholm Universitet.

At der siver metan op fra store områder i Arktis kunne Gustafssons forskerhold i samarbejde med russiske forskere konstatere allerede i 2008. Nu søger de et svar på, hvad der er kilden.

Hvis udslippet kommer fra det frosne landskab af tørvemoser og tundra, permafrosten, som blev begravet, da gletsjere smeltede og havniveauet steg for mere end 7000 år siden? Eller er det frosset metan, der nu tør og slippes løs.

En tredje hypotese er, at metanen kommer fra naturgaskilder hundredvis af meter under havoverfladen.

- Den frosne havbund har hidtil fungeret som et låg over området, men nu er det begyndt at tø. For os er det meget vigtigt at forstå, hvad der er kilden, hvis vi skal have en mulighed for at forudsige, hvordan disse metanudslip kommer til at udvikle sig i fremtiden, siger Gustafsson.

- Usikkerheden om det fremtidige indhold af metan i atmosfæren er en af udfordringerne for de såkaldte klimamodeller. Metan har per molekyle en 20 gange kraftigere drivhuseffekt, end den mere almindelige kuldioxid (CO2), tilføjer Örjan Gustafsson.

Et anden spørgsmål, der rejser sig, er om metanudslippet vil være langsomt stigende, eller om det bliver mere abrupt.

Optøningen af permafrosten i Arktis er i første ombæring forårsaget af naturlige processer gennem lang tid, men de østsibiriske grundhave er det område på jordkloden, som på nuværende tidspunkt er udsat for den største menneskeskabte opvarmning.

- Kan den menneskelige påvirkning udløse naturlige udslip af drivhusgasser, som forstærker klimaopvarmningen. En af de største potentialer for det, findes på havbunden i det østsibiriske arktiske ocean, siger Örjan Gustafsson.