urandebat
Ny råstofminister: Glem den folkeafstemning
Atter vokser kravet om en uran-afstemning, men Demokraterne siger blankt nej op til det ekstraordinære landsmøde lørdag, hvor partiet skal vælge ny leder
Hvis Randi Vestergaard Evaldsen vælges til ny formand for Demokraterne lørdag, bliver det ikke med hendes gode vilje, at der afvikles en folkeafstemning om uran-udvinding.
Koalitionspartneren, Atassut, meldte ellers ud i den forløbne uge, at partiet mener, befolkningen skal høres i spørgsmålet. Tidligere har Siumut lovet befolkningen det samme, og den er et klippefast krav fra IA og Partii Naleraq.
Læs: Steen Lynge vil have en folkeafstemning om uran
Politisk stabilitet
- For mig er svaret stadigvæk nej, siger Randi Evaldsen Vestergaard, som netop af Kim Kielsen er blevet udnævnt til øverst, politisk ansvarlig for råstofområdet.
- Det er enormt vigtigt, at vi udviser politisk stabilitet og ikke skræmmer potentielle investorer væk ved at så tvivl om allerede vedtagne beslutninger. Lad os hellere komme videre og sikre os de bedste og mest sikre rammer for industrien. Grønland skal ikke kendetegnes som et ustabilt land med en zig-zag kurs, hvor beslutninger trækkes tilbage i tide og utide, tilføjer hun.
Læs: Ros til Steen Lynge fra Naleraq
Vil fremme politikken
Når AG forhører sig i Demokraternes bagland om, hvem der løber med sejren lørdag, peger pilen på Randi Vestergaard Evaldsen. Hun udfordres af Justus Hansen, som erklærer, at han er parat til at give hende kamp til stregen, men vil arbejde loyalt for den nye formand, hvis han ikke opnår tilstrækkelig tilslutning.
Læs: IA-formand lover folkeafstemning om uran
I den forløbne uge meldte en tredje kandidat sig, Poul Hansen. Han er skarpere i tonen – end de to andre – når det kommer til at stille krav til koalitionssamarbejdet:
- Vores politik skal fremmes. Vi skal høres. Koalitionssaftalen skal gælde hele valgperioden, og hvis ikke vi indgår i aftalerne – og vi høres i tilstrækkelig grad – er der ikke noget samarbejde længere, siger han til AG.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du enten kan købe i butikerne eller nedenfor her som e-avis: