Med en ny og moderniseret lejelov vil Naalakkersuisut forhindre,
at penge, der er indbetalt og afsat til at vedligeholde en ejendom, bliver
brugt til at dække et eventuelt driftsunderskud.
Et opgør med det enorme vedligeholdelsesefterslæb på flere
milliarder kroner er med en ny lov, der er sendt i høring, indledt og er et særdeles
vigtigt element i en større bolig-reform.
Med en ny og moderniseret lejelov vil Naalakkersuisut forhindre,
at penge, der er indbetalt og afsat til at vedligeholde en ejendom, bliver
brugt til at dække et eventuelt driftsunderskud.
Et opgør med det enorme vedligeholdelsesefterslæb på flere
milliarder kroner er med en ny lov, der er sendt i høring, indledt og er et særdeles
vigtigt element i en større bolig-reform.
- Lovforslaget skal ses som et centralt element i
gennemførelsen af boligreformen og i arbejdet med at skabe et mere
overskueligt, tidssvarende og sammenhængende retsgrundlag for lejeforhold i
Grønland, bliver det oplyst i oplægget til den nye lejelov.
Lappeløsninger
Den nuværende lejelov har været genstand for så mange lovgivningsmæssige
justeringer og lappeløsninger gennem tiden, at det var mere end på tide, at lejeloven
blev gennemskrevet og opdateret.
På mange områder er der ikke megen fornyelse i den nye
lejelov, bliver det oplyst i oplægget til høringsmaterialet, men på særligt et område
sker der en præcisering og opstramning, der kan knække udfordringerne med det store renoveringsefterslæb.
I paragraf 16 indskærpes det, at penge, indbetalt til
vedligeholdelse af boligen, skal reserveres til det egentlige formål og må
således ikke benyttes til at dække eventuelle driftsunderskud.
I bemærkningerne til loven fastslås følgende under paragraf
16:
- Til stk. 1 Bestemmelsen fastlægger, at
Naalakkersuisut og kommunerne har kompetencen til at træffe beslutning om
anvendelsen af de henlagte midler til vedligeholdelse. Dette indebærer, at
beslutningskompetencen ligger hos Selvstyret og kommunerne, ikke hos boligadministrator
eller driftsenhedens beboerrepræsentation. Bestemmelsen understøtter, at
midlerne anvendes i overensstemmelse med de overordnede vedligeholdelsesplaner
og prioriteringer for vedligeholdelse
- Til stk. 2 Det fastsættes udtrykkeligt, at de
henlagte midler skal anvendes til vedligeholdelse. Hensigten er at sikre, at
opsparede midler forbliver øremærket til formålet og ikke anvendes til dækning
af driftsunderskud i driftsenhederne eller andre formål. Bestemmelsen bidrager
til økonomisk bæredygtighed i Selvstyrets og kommunernes udlejningsboliger og
understøtter princippet om planlagt periodisk vedligeholdelse.
Moderniseringen
I oplægget til den nye og meget omfattende lejelov forklarer
man om det forudgående juridiske arbejde:
- Med lovforslaget gennemføres en samlet gennemskrivning og
modernisering af lejelovgivningen. De grundlæggende principper i den gældende
forordning videreføres, herunder adskillelsen mellem offentlige
udlejningsboliger og private udlejningsejendomme, reglerne om lejefastsættelse,
vedligeholdelse, opsigelse og ophævelse samt rammerne for beboerdemokrati og
boligklagenævn. Samtidig ajourføres loven til det gældende selvstyresystem,
herunder den faktiske organisering med selvstyre- og kommunalt ejede boligselskaber.
- Forslaget præciserer anvendelsesområdet, så det
tydeligt fremgår, at loven omfatter boliger ejet eller udlejet af Grønlands
Selvstyre, kommunerne og selskaber, hvor disse har bestemmende indflydelse,
samt private ejere. Der gennemføres en systematisk og sproglig modernisering af
lovteksten, integration af en række hidtidige bekendtgørelsesregler i selve
loven samt en tydeligere regulering af bl.a. betalingstidspunkt for husleje,
administration og planlagt periodisk vedligeholdelse (PPV) af den offentlige boligmasse.
- Lovforslaget indebærer desuden, at
Boligklagenævnets kompetence udvides til også at omfatte visse tvister i
privatejede udlejningsboliger. Herved sikres en mere tilgængelig og effektiv
konfliktløsning for lejere, samtidig med at der skabes mere ensartede
standarder for lejerettelige forhold uanset ejerform. De gældende regler for private udlejere om
lejefastsættelse, vedligeholdelse, opsigelse og ophævelse videreføres i øvrigt
uændret.
Ti årsplan
Det nye lovforslag beror på en politisk aftale tilbage i maj
2024, hvor den daværende flertalskoalition, IA og Siumut, fremlagde en ti-årsplan, der indeholdt flere delelementer.
Læs også: Ti-årig aftale skal komme milliard-efterslæb til livs
Sermitsiaq ridsede dengang de forskellige planlagte tiltag op
på denne måde med udgangspunkt i det ømtålelige og politisk sprængfarlige emne,
son daværende Naalakkersuisut var nået til enighed efter flere års tilløb:
Balance i boligafdelingernes økonomi - at sikre at huslejen i Selvstyrets
boligmasse afspejler de faktiske omkostninger til drift og vedligehold.
Ny boligsikringsordning - at skabe tryghed om økonomien for borgere med få
midler til rådighed, i forbindelse med gennemførelse af en tilpasning af
huslejen
Renoveringsindsats for Selvstyrets boligmasse - skal stoppe nedslidningen af
boligerne - finansieringen af renoveringsindsatsen forudsættes af en husleje,
der afspejler de faktiske omkostninger til drift og vedligehold.
Tilpasning af boligfinansieringsordningerne - borgernes adgang til ordningerne
forbedres, således at borgernes mulighed for at boligforsyne sig selv sikres.
Der ønskes et særligt fokus på mulighed for forbedring af
lejer-til-ejerordningen.
Principper for personale boliger - brugen af personale boliger
skal minimeres. Der skal udarbejdes et lovforslag til principper og
afgrænsninger af brugen af personaleboliger.
Nedbringelse af Selvstyrets boligmasse - Selvstyret skal eje færrest
mulige boliger og borgerne skal i højere grad understøttes i at boligforsyne
sig selv
Der er høringsfrist til den nye lejelov den 3. april.