Ti-årig aftale skal komme milliard-efterslæb til livs
Naalakkersuisut og koalitionspartierne IA og Siumut har indgået en politisk aftale om arbejdet med at rette op på boligområdet, hvor de selvstyreejede boliger lider under et renoveringsefterslæb i milliardklassen.
- Med aftalen om en ny boligreform er vi blevet enige om, hvordan vi i fællesskab vil løse udfordringerne på boligområdet og der er fastlagt en stabil ramme om det fremtidige samarbejde, udtaler naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen (S) i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen om boligområdet.
Leiff Josefsen
Det er velkendt, at Selvstyrets boliger lider under et gigantisk vedligeholdelsesefterslæb på over to milliarder kroner, hvilket fortsat galoperer op ad, så længe der ikke er taget hånd om problemerne fra politisk side.
Området er sprængfarligt politisk, da hidtidige analyser har vist, at det er svært at komme uden om at sætte huslejerne op som en del af løsningen, hvilket ikke lyder særligt attraktivt i mange vælgeres øre.
Flere kommuner har været igennem processen og har hævet deres huslejer, for at undgå at kommunernes boliger forfalder, men det er ikke lykkedes for Naalakkersuisut.
Huslejer skal tilpasses
Naalakkersuisut har gennem længere tid arbejdet på en decideret boligreform, og fredag er der kommet nyt i sagen. Naalakkersuisut har oplyst, at der nu er indgået en ti-årig aftale mellem de to koalitionspartier IA og Siumut på området. Der er ikke sat kroner og øre på de forskellige tiltag, men aftalen er en rettesnor, som partierne forpligter sig til at følge:
- I aftalen beskrives
den politiske retning for det fremadrettede arbejde, mens udfordringerne og rækkefølgen for de
kommende opgaver fastsættes. Der skal gennemføres løbende forhandlinger om boligreformens
delelementer. Kommunerne skal inddrages i samarbejdet, står der i aftalen.
Aftalen rummer flere delelementer, som de to partier altså vil forhandle på plads i perioden, herunder at få økonomisk balance i Selvstyrets udlejningsboliger, hvilket vil betyde højere huslejer.
Ændringen skal gennemføres med en ny lejelov og skal ske over en periode, så borgere har mulighed for at tilpasse økonomien. Samtidig skal muligheden for boligsikring udvides, således at de med færrest midler har mulighed for at få hjælp.
Allerede i år skal der præsenteres en plan for finansiering og igangsættelse af renovering af Selvstyrets boliger.
Selvstyrets boligmasse skal nedbringes
Ifølge planen vil partierne også fortsætte et arbejde med at minimere brugen af personaleboliger, men det skal dog ved stillingsskift mellem
Selvstyreejede virksomheder blive muligt at bibeholde ens personale bolig.
For at nedbringe Selvstyrets boligmasse, så borgerne i højere grad boligforsyner sig selv, skal Lov om andelsboliger tilpasses, således at der sikres hjemmel til
omdannelse af Selvstyrets lejeboliger til andelsboliger.
Planen består af følgende overskrifter:
Balance i boligafdelingernes økonomi - at sikre at huslejen i Selvstyrets boligmasse afspejler de faktiske omkostninger til drift og
vedligehold.
Ny boligsikringsordning - at skabe tryghed om økonomien for borgere med få midler til rådighed, i forbindelse med
gennemførelse af en tilpasning af huslejen
Renoveringsindsats for Selvstyrets boligmasse - skal stoppe nedslidningen af boligerne - finansieringen af renoveringsindsatsen forudsættes af en husleje, der afspejler de
faktiske omkostninger til drift og vedligehold.
Tilpasning af boligfinansieringsordningerne - borgernes adgang til ordningerne forbedres, således at
borgernes mulighed for at boligforsyne sig selv sikres. Der ønskes et særligt fokus på mulighed for
forbedring af lejer-til-ejerordningen.
Principper for personale boliger - brugen af personale boliger skal minimeres. Der skal udarbejdes et lovforslag til principper og
afgrænsninger af brugen af personaleboliger.
Nedbringelse af Selvstyrets boligmasse - Selvstyret skal eje færrest mulige boliger og borgerne skal i højere grad understøttes i at
boligforsyne sig selv