Naalakkersuisut udsætter lov om patientklager
Der er behov for ændring af lovforslag om patienters klage- og erstatningsadgang, hvor der også skal ændres i den danske lovgivning. Derfor udsættes behandling af loven til næste år, oplyser naalakkersuisut.
Et forslag om lov om patienters adgang til klage og erstatning, som skulle behandles i Inatsisartut dette forår, er udsat til tidligst forårssamlingen 2023. Punktet som dagsorden er trukket tilbage af forslagsstiller Naalakkersuisoq for sundhed, Kiista L. Fencker, da hun har fundet ud af, at lovforslaget kræver mere administrativ behandling, før den skal igennem Inatsisartut.
Kiista L. Fencker forventer dog ikke, at trækning af lovforslaget vil betyde væsentlig forsinkelse af lovforslaget.
Det skriver hun i et svar til Anna Wangenheims (D) paragraf 37-spørgsmål om emnet.
- l forbindelse med drøftelser om dette arbejde er man blevet opmærksom på et behov for at ændre det fremlagte forslag og at der ligeledes laves en ændring i den danske lovgivning. For at sikre at forslaget kan behandles af lnatsisartut i sin helhed uden behov for efterfølgende lovændringer, er det fundet mest hensigtsmæssigt at trække forslaget indtil både aftaler og anden lovgivning er på plads, skriver Kiista L. Fencker i et paragraf 37-svar.
Vigtigt med hel lovforslag
De tidligere naalakkersuisut begyndte at arbejde med lovforslaget tilbage i 2020, hvor planen var, at forslaget skulle igennem Inatsisartut.
Men der skal en del ændringer i forslaget og i den danske lovgivning, før lovforslaget som helhed kan tages stilling til i Inatsisartut.
Naalakkersuisoq for sundhed understreger, at det er vigtigt for naalakkersuisut at forbedre service for borgerne indenfor sundhedsområdet.
- Det er meget vigtigt at vores borgere kan have tillid til at sundhedsvæsenet er der for dem hvis de får behov for behandling og at de får den behandling de har brug for.
- Men mindst lige så vigtigt er det også at de personer, som måtte opleve at få en skade i forbindelse med deres behandling, også får behandlet deres klage hurtigt og professionelt. Klage- og erstatningsloven har til formål at opfylde disse krav, og den har derfor forsat en høj prioritet for mig, udtaler Naalakkersuisoq for sundhed, Kiista L. Fencker i en pressemeddelelse.
Lovforslaget forventes at blive fremlagt til forårssamlingen 2023.