Mistede sin mor til kræft: Lad os få et sundhedstjek

Erik Olsen forestiller sig, at alvorlig sygdom kunne nedbringes, hvis 50+-årige fik tilbudt etårligt sundhedstjek. Selv har han været bekymret for at få kræft – ligesom sin mor.

Erik Olsen ønsker tilbud om sundhedstjek for alle indbyggere over 50 år. Der er for eksempel mange der flytter til Danmark, beder om enhelbredsundersøgelse hos egen læge, der tit og ofte finder en alvorlig sygdom. Han er overbevist om, at et sundhedstjek ville finde sygdommetidligere heroppe. Ligesom han gætter på, at sundhedsvæsenets troværdighed ville blive større med sådan et tilbud.
Offentliggjort

- Vi hører for tit om mennesker, der kommer for sent til læge. Sidst hørte jeg om en ældre mand, der var taget til læge og havde fået diagnosen prostatakræft. Det havde han nok gået med længe, men han havde ikke kunnet mærke noget, før det var for sent.

Det fortæller Erik Olsen til avisen AG.

Han er 53 år og lever et sundt og aktivt liv. Men han føler, han mangler det sidste lille ekstra, for at være helt sikker på sin egen sundhed; et sundhedstjek hos lægen.

Det sundhedstjek ønsker han egentlig for alle over 50 år i Grønland. Som et tilbud til alle, der skulle ønske det. Han forestiller sig, at meget kan ses på en blodprøve, men han så også gerne en pakke med en fuld kropsundersøgelse, så eventuelle alvorlige sygdomme, der ikke altid kommer med smerter, kan blive fanget i opløbet.

Der kan være andre sygdomme end kræft, men Erik Olsen hæfter sig alligevel ved, at der er rigtig mange mennesker i hele Grønland, der bliver ramt af kræft.

- Jeg har også min egen frygt. Min mor døde af kræft og vi ved ikke, om det var en arvelig kræftsygdom, som hun kan have givet videre til mig og min lillebror, siger han og tilføjer, at han i den forbindelse gerne så noget mere oplysningsarbejde fra sundhedsvæsenet.

- Når jeg tænker tilbage på min mors kræftforløb, så var der oplysende pjecer om kræft på hospitalet. Men det ligger kun dernede og hvis man ikke selv er på afdelingen, så ser man ikke pjecen og informationerne går dermed til spilde, siger han.

Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS