Mindre stigning af krydstogtpassagerer

Der blev gennemført 125 togter sidste år, viser nye tal fra Grønlands Statistik

Krydstogt, turisme
Arkivfoto
Offentliggjort

I 2019 har i alt 46.633 krydstogtpassagerer besøgt Grønland.

Det er en stigning i passagerantallet på to procent i forhold til det samlede antal i 2018, viser tal fra Grønlands Statistik.

Der blev således gennemført 125 togter i sidste år, seks togter flere end året før. De fleste togter var med skibe med en passagerkapacitet på 0-250 personer.

Derimod var det skibe med en passagerkapacitet over 1200, der bidrog med flest passagerer – i alt 22.283, der var fordelt på 13 krydstogter, oplyser Grønlands Statistik.

Der var flest tyske krydstogtturister, 13.658, mens der var 13.235 amerikanere.

Powered by Labrador CMS