Mette Frederiksen: Behovet for et sikkerhedspolitisk samarbejde om Arktis bliver kun større

Statsministeren fastholder på et pressemøde, at hun 'naturligvis' fortsat bakker op om Kim Kielsens afvisning af et salg af Grønland.

Offentliggjort

På et velbesøgt pressemøde i dag understregede statsminister Mette Frederiksen, at der fortsat er mange vigtige emner vedrørende Arktis og Grønland, som skal drøftes.

- Jeg vil først og fremmest sige sig, at jeg ikke mener, at Danmark og USA befinder sig i en krise.

- Dialogen fortsætter, siger hun.

Samtidig ærgrer hun sig dog over, at Donald Trump har aflyst sit besøg.

- Jeg vil gerne sig, at vi i Rigsfællesskabet havde set frem til at drøfte både de muligheder, men ikke mindst også de udfordringer, der er i Arktis.

- Udfordringer som kalder på et stærkere og dermed mere strategisk samarbejde mellem USA og Rigsfællesskabet.

- Vores ønske om et stærkere og mere strategisk samarbejde med USA, hvad angår Arktis, det står fuldstændig uantastet, og dermed står invitationen til amerikanerne om et mere strategisk samarbejde også stadig åben.

- Aflysningen af besøget ændrer ikke på, hvilket forhold vi har til USA.

- Vi håber på, at vi stadigvæk kan udvikle vores samarbejde, og derved vise verden, at vi i fællesskab er i stand til at håndtere de udfordringer, som vi står overfor. Det er udfordringer, som ikke forsvinder selvom et besøg bliver aflyst.

- Jeg er jo netop selv lige vendt tilbage fra Grønland, og når man er i det arktiske område, så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at behovet for også at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde det vil kun tage til.

Hun understregede også, at det var fuldstændig korrekt klart og kontant at afvise et salg af Grønland.

- Når det bliver rejst en diskussion om et salg af Grønland, så reagerer grønlænderne selvfølgelige, det er deres land vi taler om. Og jeg har kun, og det vil jeg godt understrege, jeg har kun fundet anledning til at bakke grønlænderne op i det svar, der er givet til præsident Donald Trump.

Powered by Labrador CMS