Inatsisartut
Liberaliseringen af telefoni hænger i en tynd tråd
Både IA, Siumut og Partii Naleraq er imod mens Atassut, Demokraterne og løsgængeren støtter en liberalisering på bestemte vilkår
Demokraternes Justus Hansen anbefaler, at spørgsmålet om liberalisering af fastnet og mobil telefoni udsættes til efteråret.
Han vil i forbindelse med efterårssamlingen have indkaldt til en konference mellem politikere og teleaktører med udgangspunkt i en ny rapport, som ingen tør tage stilling til.
Læs: Rapport: Opdel Tele og giv det frihedsbrev
Solidaritetsordning
Der er tale om en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af en teleliberalisering i Grønland, som er udarbejdet af Copenhagen Economics, og som er bestilt af Naalakkersuisut.
Uden at tage stilling til denne rapport anbefaler et flertal i Inatsisartut, at man fastholder den nuværende solidaritetsordning på telefoniområdet, hvor alle betaler det sammen uanset om man bor i Nuuk eller i Siorapaluk.
Læs: Føroya Tele har kig på det grønlandske marked
Afventer rapporten
Debatten om liberaliseringen er kommet på dagsordenen i Inatsisartut i forbindelse med et forslag fra IA om, at Naalakkersuisut skal udarbejde en strategi for Telepost, hvor forventningerne til liberalisering af teleom rådet klart skal fremgå.
Punktet var til førstebehandling den 6. maj, og efter planen skal det andenbehandles den 3. juni.
Det interessante er, at punktet bliver behandlet uden, at Naalakkersuisut berører anbefalingerne i den rapport, man selv har bestilt.
Under første behandlingen den 6. maj henviste formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen til, at man afventede den om talte rapport.
Læs: Demokraterne ønsker Teles monopol afskaffet
Datoen for andenbehandlingen er rettet. Punktet blev flyttet efter avisens deadline.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her: