Overblik: Forsvarsaftale, tidens bestemmelse og deepfakes

I uge 42 skal Inatsisartut mødes fire dage – mandag til torsdag. Men hvad skal de debattere? Sermitsiaq har læst de foreløbige dagsordener og lavet et uddrag af forslag. 

Forsvarsaftale med USA

22. september underskrev formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), den danske statsminister, Mette Frederiksen, og USA’s præsident, Donald Trump, en fornyet samarbejdsaftale mellem de tre lande.Aftalen skal både godkendes i Inatsisartut og Folketinget. Mandag 12. oktober skal den førstebehandles i Inatsisartut.

Aftalen omfatter blandt andet muligheden for flere amerikanske militærbaser på grønlandsk jord, økonomiske muligheder for grønlandske virksomheder og en grønlandsk forpligtigelse til at blive en del af Nato ved selvstændighed.

I sit forelæggelsesnotat skriver naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), at aftalen ikke er foranlediget af en høflig anmodning om samarbejde fra USA.

”Tværtimod. Aftalen har heller ikke været nem at forhandle. Men aftalen tager udgangspunkt i Grønland og USA’s fælles forståelse af, at verden er under forandring, og at der er behov for flere indsatser for at varetage sikkerheden i Arktis fremover,” står der i notatet.

Han fremhæver desuden, at der ved anmodning om nye forsvarsområder skal tages hensyn til den grønlandske befolkning og miljøet.

”Det gør det muligt for Grønland og Danmark at forhindre fremtidige forflyttelser og beskytte miljøet. Det er for Naalakkersuisut af afgørende betydning at forhindre den del af vores historie i at gentage sig.”

Aftalen skal 2. behandles på en senere dato, inden den godkendes.

Tidens bestemmelse

Tirsdag 13. oktober skal tidens bestemmelse – endelig – behandles igen. Naleraq og Siumut har begge foreslået en afskaffelse af sommertid og at skifte tidszone.

Det bakker Lovudvalget i Inatsisartut nu op om.

Lovudvalget anbefaler, at sommertid afskaffes fra 1. januar 2027, og at tidszonen flyttes tilbage til UTC-3 i 2028.

Fordi EU stadig har sommertid, vil det betyde, at Grønland fra 2028 i sommerhalvåret har fem timers tidsforskel til Danmark og Vesteuropa og fire timer i vinterhalvåret.

De to forslag fra Siumut og Naleraq blev 1. behandlet på efterårssamlingen 2025. Behandlingerne af punkterne er sidenhen blevet udskudt, skubbet og afbrudt.

Rent teknisk anbefaler Lovudvalget at forslaget fra Naleraq forkastes, og er kommet med et ændringsforslag til Siumuts forslag. Forskellen mellem de to forslag er, at Naleraq krævede, at borgerne i Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit blev hørt, inden der træffes beslutning om at ændre tiden i disse områder.

Efter planen skal punkterne behandles for sidste gang 21. oktober.

Trivsel på ældstetrinnet

Onsdag 14. oktober skal Inatsisartut debattere ét af fire forslag om folkeskolen under denne samling. Denne kommer fra Jens NapãtôK’ (N), som vil have en målrettet indsats for elever i ældstetrin med fokus på trivsel, forebyggelse af misbrug og styrket livsmestring.

Han foreslår, at Naalakkersuisut udarbejder en handlingsplan.

- Overgangen fra barn til ung er en sårbar periode. I flere byer og bygder opleves stigende udfordringer med mistrivsel, skolefravær og begyndende misbrug blandt elever i de ældste klasser, sagde Jens NapãtôK’, da punktet blev 1. behandlet under forårssamlingen i år.

Indsatsen skal blandt andet fokusere på at forebygge alkohol- og hashmisbrug, styrke trivselsindsatsen i folkeskolen og øget forældreinvolvering.

Naalakkersuisut er kommet med et ændringsforslag, som lyder: ”at der gennemføres en undersøgelse af status for de forbedringer, der er opnået gennem eksisterende strategier vedrørende trivsel, forebyggelse af misbrug og livsfærdigheder, med henblik på at sikre, at nødvendige og hensigtsmæssige strategier får en mærkbar og gavnlig effekt.”

Forslaget har været til behandling i Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalget. De er ikke kommet med en betænkning endnu.

Datamæssig registrering af Inuit

Torsdag 15. oktober skal Inatsisartut 2. behandle et forslag fra formanden for Naleraq, Pele Broberg, om at foretage en datamæssig registrering af den oprindelige befolkning i Grønland ”Inuit” på baggrund af anbefalinger fra EMRIP.

- Hvis vi skal imødekomme gældende lov og rettigheder, samt hvis vi skal undgå international forargelse, er vi, som den lovgivende forsamling, nødsaget til at reagere, sagde Pele Broberg fra talerstolen under forårssamlingen.

Men der var ikke meget opbakning til det i Inatsisartut.

Punktet blev sendt videre til 2. behandling i sin nuværende form uden udvalgsbehandling, og Naalakkersuisut har lagt op til, at punktet forkastes.

Forbud mod deepfakes

Torsdag skal Inatsisartut også 1. behandle et forslag om at forbyde fremstilling, udbredelse og anvendelse af skadelige deepfakes.

Forslaget kommet fra Pipaluk Lynge (IA).

Deepfakes er forfalskede billeder, videoer og lydoptagelser, som får det til at se ud, som om nogen siger eller gør noget, de aldrig har gjort.

”Inuit Ataqatigiit mener, at kunstig intelligens aldrig må anvendes til at krænke mennesker eller undergrave tilliden til vores demokratiske institutioner. Skadelige deepfakes kan anvendes til at krænke privatlivets fred, begå identitetssvindel, sprede misinformation, påvirke den offentlige debat og underminere tilliden til samfundets institutioner,” skriver Pipaluk Lynge i forslaget.

IA ønsker, at det skal forbyde deepfakes som krænker privatlivets fred, har til formål at vildlede offentligheden, anvendes til identitetssvindel, afpresning eller anden kriminalitet eller på anden måde kan forvolde væsentlig skade for enkeltpersoner eller samfundsmæssige interesser.