Múte B. Egede afviser kritik: Forsvarsaftalen giver Grønland stærkere beskyttelse

Mens Pele Broberg (N) mener, at Grønland burde have forhandlet sig frem til konkrete økonomiske fordele, fremhæver Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer Múte B. Egede (IA), at aftalen styrker Grønlands rettigheder og beskyttelse.

Den nye forsvarsaftale skal drøftes i Inatsisartut mandag den 12. oktober, hvor aftalens betydning for Grønland vil være et centralt emne.

Pele Broberg: Grønland får ikke noget ud af aftalen

Pele Broberg har kritiseret Naalakkersuisut for ikke at have sikret Grønland konkrete gevinster gennem forhandlingerne. Ifølge ham burde Grønland have undersøgt, hvad landet kunne få til gengæld for USA's øgede militære tilstedeværelse.

– Det skal ses, at aftalen ikke har opnået noget, som vil gavne vores land. Når andre lande indgår sådanne aftaler, forsøger de at finde ud af, hvad landet får ud af det, siger Pele Broberg.

Han henviser samtidig til USA's tidligere udmeldinger om at investere betydelige beløb for at holde Kina væk fra Grønland.

– Før valget lovede USA at bruge nogle få milliarder dollars til at holde Kina væk fra Grønland. Nu har de opnået det helt gratis. Der er ikke penge med i aftalen, siger han.

Pele Broberg mener desuden, at aftalen giver USA en vidtgående adgang til at etablere militære baser i Grønland, og at konsekvenserne rækker ud over Grønlands nuværende status.

– USA har nu en permanent mulighed for at oprette militærbaser i Grønland igennem aftalen, og den skal være gældende, når Grønland engang bliver selvstændigt, siger Pele Broberg.

Hans kritik handler dermed både om manglen på direkte økonomiske fordele og om de langsigtede konsekvenser for Grønlands råderum og fremtidige selvbestemmelse.

Múte B. Egede: Aftalen har ført til konkrete resultater

Múte B. Egede afviser, at forsvarsaftalen skal vurderes alene ud fra, om Grønland modtager direkte økonomisk betaling.

– Det er ikke rigtigt at tro, at den nye forsvarsaftale, som netop er blevet underskrevet i New York, ikke har ført til resultater, siger Múte B. Egede.

Ifølge naalakkersuisoq er en af de væsentligste forskelle mellem den nye aftale og den eksisterende forsvarsaftale fra 1951, at Grønlands rettigheder og interesser nu er tydeligere beskyttet.

Han fremhæver blandt andet, at aftalen anerkender Grønland som et folk med ret til selvbestemmelse og tager højde for muligheden for, at Grønland i fremtiden kan blive en selvstændig stat.

Aftalen indeholder desuden bestemmelser om respekt for grønlandsk kultur og levevis samt miljølovgivning.

Lokale virksomheder skal også prioriteres i forbindelse med tildeling af kontrakter.

– Alt dette var ikke en del af den gamle aftale fra 1951. Det betyder, at den beskyttelse, respekt og anerkendelse, som vi manglede i den gamle aftale fra 1951, der stadig gælder i dag, nu er blevet indarbejdet og fast etableret i den nye aftale, siger han.

Stærkere juridisk beskyttelse ved nye militære baser

Múte B. Egede peger på, at aftalen kan få betydning, hvis der eksempelvis etableres militære baser i Mestersvig eller Narsarsuaq.

Ifølge ham vil Grønland have bedre muligheder for at beskytte sine interesser, hvis den nye aftale bliver vedtaget af Inatsisartut.

– Hvis der eksempelvis skulle åbnes en militærbase i Mestersvig eller Narsarsuaq under den gamle aftale, ville vi kun have begrænsede muligheder for at stille krav. Hvis den nye aftale bliver vedtaget af Inatsisartut, vil vores juridiske redskaber og beskyttelse derimod være langt stærkere, siger han.

Det er netop vurderingen af, hvad Grønland konkret får ud af aftalen, der adskiller de to politikeres synspunkter. Hvor Pele Broberg efterlyser økonomiske modydelser og sætter spørgsmålstegn ved USA's fremtidige militære rettigheder, fremhæver Múte B. Egede de juridiske og sikkerhedspolitiske gevinster.

Afviser, at forsvarssamarbejdet skal handle om betaling

Pele Brobergs kritik retter sig blandt andet mod, at Grønland ifølge ham kunne have forhandlet sig frem til økonomiske gevinster i forbindelse med USA's øgede militære tilstedeværelse.

Múte B. Egede afviser imidlertid, at et økonomisk krav bør være udgangspunktet for forsvarssamarbejdet. Han henviser til Grønlands medlemskab af NATO gennem Rigsfællesskabet og alliancens princip om fælles forsvar.

– Det er ikke normalt, at landene inden for alliancen skal betale hinanden for denne form for forsvarssamarbejde. Hvis eksempelvis et militært stærkt NATO-land opretter en militærbase i et andet land, som også er medlem af NATO, er udgangspunktet, at der ikke skal betales for det. Landene hjælper hinanden, fordi det styrker deres fælles forsvarskapacitet, siger han.

Ifølge Múte B. Egede er det også grundlaget for den fælles forsvarsaftale mellem USA, Kongeriget Danmark og Grønland.

– Vi har et medansvar for vores borgeres forsvar. Som sagt skal det ikke handle om profitjagt inden for NATO, men om gensidigt forsvar, siger han.

Naalakkersuisoq: Tiderne har ændret sig

Múte B. Egede fremhæver samtidig den ændrede globale sikkerhedssituation og Arktis' voksende strategiske betydning.

– Det er i sig selv et værdifuldt resultat, når man tænker på den globale sikkerhedssituation, som er gået fra dårlig til værre – også i Arktis. Vi er med til at sikre, at vores land bliver mere trygt, siger han.

Han understreger, at Grønland ikke selv skal betale for den øgede militære tilstedeværelse.

– Vi bruger heller ikke økonomiske midler på at øge sikkerheden i Grønland. Andre betaler for at beskytte sig selv og os og for at styrke vores militære kapacitet – og det er nødvendigt, siger han.

Ifølge naalakkersuisoq er udviklingen en konsekvens af de ændrede sikkerhedspolitiske forhold.

– Tiderne og omstændighederne har ændret sig, og det kan regeringerne ikke sætte spørgsmålstegn ved, siger han.

Lokale virksomheder kan få økonomiske fordele

Selvom Múte B. Egede afviser, at forsvarsaftalen først og fremmest skal skabe direkte økonomiske indtægter til Grønland, fremhæver han et element, som kan få økonomisk betydning for grønlandske virksomheder.

Hvis der etableres militærbaser i Grønland, skal lokale virksomheder ifølge aftalen prioriteres i forbindelse med opgaver og kontrakter.

– Når det er sagt, vil jeg gerne minde om, at hvis der etableres militærbaser i Grønland, skal lokale virksomheder prioriteres til opgaverne. Det er en vigtig ny udvikling, siger han.

Det fremgår dog ikke af de fremlagte oplysninger, hvor store økonomiske gevinster denne prioritering konkret kan medføre for grønlandske virksomheder.

Inatsisartut skal drøfte aftalen mandag

Forsvarsaftalen skal drøftes i Inatsisartut mandag den 12. oktober. Behandlingen bliver en vigtig anledning til at diskutere både aftalens sikkerhedspolitiske betydning, Grønlands juridiske beskyttelse og spørgsmålet om mulige økonomiske gevinster.

På den ene side mener Múte B. Egede, at aftalen giver Grønland stærkere rettigheder og større beskyttelse i en tid med øget international spænding. På den anden side efterlyser Pele Broberg konkrete resultater, der kan gavne Grønland økonomisk, og rejser spørgsmål om USA's fremtidige adgang til at etablere militære baser.

Det bliver derfor centralt i den politiske debat, om de rettigheder og beskyttelsesmekanismer, som Naalakkersuisut fremhæver, er tilstrækkelige, og hvordan Grønland sikrer sine interesser på både kort og lang sigt.