Latterlige domme for overgreb
Rekordmange anmeldelser om voldtægter. En del gik ud over børn og unge. Nu debatterer politikerne, om der skal straffes 50 procent hårdere – eller 500 procent?
Samfundets hammer skal falde langt hårdere, når det kommer til at straffe forbrydere, som begår voldtægter mod børn og unge.
Det er politikerne i Inatsisartut enige om, skriver avisen AG.
Flere af dem påpeger uhyrligheden i, at ofrene risikerer at støde på gerningsmanden efter forbrydelsen er begået, fordi der kan være ventetid på af komme til at afsone en straf.
– Den forulempede kan være ødelagt for livet. Jeg har oplevet sager, hvor den forurettede ikke har kunnet undgå at møde den dømte, fordi den dømte har været nødt til at vente et år på at komme ind i anstalten. Det er meget problematisk at ofret risikerer at stå ansigt til ansigt med gerningsmanden, sagde Jens Naapaatooq under debatten i Inatsisartut.
Siumuts Anders Olsen var i sit indlæg på inde på, at også de korte foranstaltninger gør, at ofrene hurtigt kan møde forbryderen på ny.
- Det er nok ingen overdrivelse at sige, at forbryder og ofret lever side om side i samme bygd eller by efter kort tids foranstaltning af forbrydere, lød det fra ham.
Anders Olsen kalder det dybt tragisk, at børn bliver udsat for seksuelle overfald, og at selv ekstraordinære indsatser ikke giver mærkbart resultat.
Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til her: