Historisk bygning

Kritik: Nuuks 3. ældste hus sat til salg

Den lokalhistoriske forening protesterer. En restaurering koster seks millioner kroner

Grønlands Selvstyre har til Nuuks lokalhistorieforenings store fortrydelse sat huset på Abel Egedesvej 2 i Nuuk til salg
Offentliggjort

Nuuks læge har boet her. KGHs assistenter har boet her. Nordmanden Fridtjof Nansen og hans rejsefæller overvintrede her efter at have krydset Indlandsisen i 1888.

Jo, huset B-32 på Abel Egedesvej 2 i Kolonihavnen emmer af historie, og så blev den for resten bygget i 1833 af tømmer, som stammer fra den første inspektørbolig fra 1782. Huset er dermed det 3. ældste hus i Nuuk - kun Hans Egede hus fra 1728 og Herrnhut-bygningen fra 1747-48 er ældre, mens rigsombudsmandens hus fra 1833 er jævnaldrende.

Nu har ejeren, Grønlands Selvstyre, sat huset, også kaldet Qivittoq-huset eller Gammelhuset, til salg.

Og det får Nuuks lokalhistorieforening på barrikaderne.

- Selvstyret viser en fuldstændig mangel på historisk pietet, når det begynder at sælge ud af arvesølvet, siger formanden Orla Dalager, kassereren Ole Christiansen og sekretæren Stephen Heilmann i fælles protest fra den lokalhistoriske forening.

Bestyrelsen forudser, at et salg til privat side afskærer offentligheden adgang til et vigtigt stykke lokalhistorie.

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis fra 3. december kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS