Kapsel smidt i havet ud fra Nuuk skal følges plastikkens rejse

Skoleelever deltager i et projekt om at sætte fokus på plastiskforurening i havene. I dag overleverede de en kapsel til Royal Greenland. 

Inden elever fra Nuuk Internationale Friskole overleverede en kapsel til besætningen på Royal Greenlands trawler Kaassassuk, talte Bodil Marie Damgaard, EVP HR & Communication ved Royal Greenland, til de fremmødte.
Offentliggjort

Skuttende i kulden overleverede skoleelever fra Nuuk Internationale Friskole (NIFF) en stor kapsel til besætningen på en af Royal Greenlands trawlere torsdag eftermiddag.

Det er en del af projektet ”plastic in a bottle”, som Protection of the Arctic Marine Environment (PAME), en arbejdsgruppe under Nordisk Råd, står for.

De sætter fokus på plastiskforurening i verdenshavene ved at udsende kapsler med GPS-sendere for at simulere plastens rejse i havmiljøer.

”Plastic in a bottle” blev lanceret i 2019, og der er indtil nu udsendt 10 kapsler.

I år udsættes der to kapsler fra Grønland - en nord for Diskoøen og en 100 sømil ud fra kysten mellem Nuuk og Sisimiut.

Det er den sidste, børnene netop har overleveret til Royal Greenland i dag. Så vil besætningen på trawleren Kaassassuk stå for selve udsætningen.

Den anden kapsel blev tidligere på måneden overleveret af elever fra gymnasiet i Sisimiut til besætningen på trawleren Avataq, som satte kapslen ud, da de kom til den nordlige del af Baffinbugten.

Pas på naturen

Eleverne på NIFF har i skolen lært om projektet, og de har selv udsmykket kapslen, inden dens rejse. De har skrevet hilsner på den, til hvem end finder kapslen en dag.

Og de er klar til at følge dens rejse.

- Vi giver den til Royal Greenland, og så sejler de 100 sømil ud og skyder den i vandet, og så er der sådan en solcelle med batteri i, og så fordi der er vand i den, så flyder solcellen hele tiden opad, og så kommer vi til at følge den rundt, hvor den nu end ender, siger Adam, en af eleverne fra NIFF.

I undervisningen har de lært om, hvordan det påvirker dyrelivet, når der kommer plastik i havene, og det har gjort et indtryk på eleverne.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at naturen skal blive fyldt med plastik i stedet for bare at smide det i skraldespanden, fordi det er så enkelt bare at smide det i skraldespanden, siger Aiya, som også er elev på NIFF.

- Jeg synes, vi skal blive bedre til at passe på naturen, siger Aiya til afslutning.

Inequ (th), Aiya og Adam (tv) sidder med kapslen, mens de fortæller, hvad de har lært om projektet.

Bidrager med opmærksom på problemet

Samme budskab havde den arktiske ambassadør, Kenneth Høegh, som var til stede, da kapslen blev overleveret. Han er også formand for gruppen af højtstående embedsfolk under Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd.

- Plastik affald i havet er i stigende grad i fokus. Det er et fokusområde, som har vores opmærksomhed i Arktisk Råd, sagde Kenneth Høegh under sin tale inden overleveringen.

Ifølge ham begyndte Arktisk Råd at fokusere på plastisk forurening i havet for 10 år siden.

- Søsætningen i dag bidrager til at gøre opmærksom på problemet med plastisk i de arktiske have, sagde Kenneth Høegh, som ser frem til at følge flasken i sin videre færd.

Når kapslerne på sigt skyller i land, vil en besked inde i kapslerne instruere finderen om, hvad de skal gøre, og hvem de skal kontakte.

Datene fra kapslerne skal indgå i en regional handlingsplan mod marint affald. Søsætningen af kapslerne i Arktis er organiseret af Miljøstyrelsen i Danmark, Aarhus Universitet, Grønlands Selvstyre samt NGO’en Oceans North Kalaallit Nunaat i samarbejde med arbejdsgruppen PAME og Royal Greenland.

Powered by Labrador CMS