Aleqa Hammond om § 21-kommissionen: Siumut satser på forfatningsudkastet

2026 er arbejdsåret for § 21-kommissionen, hvor de to folkeretseksperter Ole Spiermann fra Danmark og Gudmundur Alfredsson fra Island gransker hvert enkelt trin i Selvstyrelovens kapitel 8 med den altafgørende overskrift »Grønlands adgang til selvstændighed«. 

Det fortalte Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen i sin nytårstale. 

– Jeg mener, at det til enhver tid er vigtigt med fokus på forberedelserne til Grønlands selvstændighed, tilkendegiver Siumuts formand Aleqa Hammond i en afdæmpet kommentar til Sermitsiaq. 

Inatsisartut traf beslutning om § 21-kommissionen på forårssamlingen 2024, og den nye 4-kløverkoalition lovede i marts 2025 at færdiggøre kommissionens arbejde, men Aleqa Hammond fik først sit spektakulære comeback på den politiske scene i juni 2025.

Aleqa Hammond har siden 2014 hverken været medlem af Naalakkersuisut eller Inatsisartut, og hun har ikke lod og del i § 21-kommissionens etablering. Som partiformand har hun derimod sin egen prioritering, som vægter Forfatningskommissionen tungere end § 21-kommissionen. 

Dødvande i 2025 

Efter seks år og 30 millioner kroner afleverede Forfatningskommissionen sit forfatningsudkast i april 2023. Siumuts daværende naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt holdt i efteråret 2024 borgermøder om forfatningsudkastet i byer og bygder på Vestkysten. 

Efter valget 11. marts 2025 overgik selvstændighed til Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen, og forfatningsudkastet er ikke nævnt med et eneste ord i koalitionsaftalen mellem Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut fra 28. marts 2025. 

Aleqa Hammond vil bringe forfatningsudkastet ud af sit dødvande. 

– Det vigtigste skridt mod selvstændighed er, at politikerne rejser landet tyndt med forfatningsudkastet, mener Aleqa Hammond. 

Hvorfor denne rækkefølge, når forfatningen først træder i kraft, når Grønland bliver en selvstændig stat, hvor netop § 21-kommissionen skal vise vejen? 

– Det er befolkningen, der bestemmer, om vi er klar til at tage det næste skridt eller ej. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer, debatterer, kommenterer forfatningsudkastet, hvor vi også tager delpunkter op til diskussion blandt befolkningen. En beslutning skal træffes på et oplyst grundlag og med ejerskab af befolkningen, og så stor en opgave skal sættes højest på prioriteringslisten i det politiske arbejde. 

Vi sagde allerede ja i 2008 

Fra start slår § 21 fast med 7-tommersøm, at »beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk«, men allerede det første ord »beslutning« åbner for fortolkninger: Enten beslutter Inatsisartut og Nalakkersuisut egenhændigt at trykke på § 21-knappen, eller også beslutter befolkningen ved en folkeafstemning at indlede forhandling om selvstændighed med Danmark.

 Landsrådet i 70’erne og Landstinget i 00’erne henvendte sig direkte til den danske regering, og det var først forhandlingsresultatet om hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009, som kom til folkeafstemning. 

Skal vi holde en forberedende folkeafstemning om forhandlingsstart, eller skal vi vente med en endelig folkeafstemning om forhandlingsresultatet? 

– Dette mandat til at aktivere § 21 er allerede afgivet af befolkningen til Inatsisartut i forbindelse med folkeafstemningen om selvstyre 28. november 2008, svarer Aleqa Hammond. 

En omfattende informationskampagne gik forud for folkeafstemningen for 17 år siden, og selvstyreloven med § 21 blev trykt på store plakater, som hang på køleskabsdøre og opslagstavler.

 I stemmeboksen skulle vælgerne svare »Ja« eller »Nej« til spørgsmålet: Ønsker du, at der indføres selvstyre i Grønland med det indhold og de betingelser, som er skitseret i den grønlandsk-danske selvstyrekommissions udkast til selvstyrelov? 

Vælgerne kunne derfor ikke være i tvivl om, at et »Ja« til selvstyre også var et »Ja« til Grønlands adgang til selvstændighed. 75,5 procent af vælgerne stemte »Ja«, og Aleqa Hammond mener med henvisning til vælgernes mandat fra 2008, at en folkeafstemning om selvstændighed skal gælde forhandlingsresultatet. 

Ejerskab til selvstændighed 

Næste trin i § 21 er en forhandling mellem Naalakkersuisut og den danske regering om gennemførelse af selvstændighed. 

 Den dansk/grønlandske selvstyrekommission forudsatte i sin betænkning fra 2008, at forhandlingerne mellem Naalakkersuisut og regeringen skal føres på en meningsfuld måde, hvor parterne må bestræbe sig på gensidigt at imødekomme hinanden. 

– Forhandlingerne med Danmark vil efter min mening være den nemmeste opgave på vej mod Grønlands selvstændighed, vurderer Aleqa Hammond. 

Forhandlingerne gælder ejerskab over statens installationer og bygninger, blandt andet den nye anstalt i Nuuk til en halv milliard kroner. Det gælder også statsborgerskab for danskere i Grønland og grønlændere i Danmark; det gælder tjenestemænd og pensionsforpligtigelser; det gælder tidligere indgåede aftaler mellem Naalakkersuisut og regeringen. Og til sidst gælder det en aftale om de økonomiske relationer mellem Danmark og et selvstændigt Grønland. 

Det er i år præcis 50 år siden, at statsminister Anker Jørgensen sagde de berygtede ord »Der er ikke noget at rafle om«. 

I dag lyder der helt andre toner fra Mette Frederiksen, selv om hun vil strække sig langt for at undgå at blive den statsminister, som tager turen fra Christiansborg til Amalienborg for at fortælle Frederik X, at han netop har mistet 98 procent af sit kongerige. 

Senest har Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen indgået af aftale på 1,6 milliarder kroner til sundhedsydelser i Danmark og dybvandshavn og regional lufthavn i Grønland. 

Det er aftalen mellem Naalakkersuisut og regeringen, og ikke forfatningen, som i henhold til § 21 skal til endelig folkeafstemning i Grønland. Med aftalen i hånden kan alle forvisse sig om, hvad selvstændighed betyder på kroner og øre og alt det imellem.

 – Den sværeste opgave er at sikre, at alle i landet får mulighed for at være med i bevægelsen, så de får et ejerskab til denne proces. Det kræver politisk fællesskab og en upartisk diskussion om Grønlands selvstændighed, efterlyser Aleqa Hammond.