Chefanklager i Grønlands anklagemyndighed Mariam Khalil behandlede personligt en politianmeldelse af et vidne i en sag, som hun selv varetog som anklager. Det taler for, at hun var inhabil i behandlingen, siger juraprofessor.
Mariam Khalil er chefanklager hos Grønlands Politi siden 2023.Foto: Oscar Scott Carl
Morten OkkelsMortenOkkelsJournalist
Offentliggjort
Kan en anklager behandle en politianmeldelse af et vidne i en sag, hvor hun selv har været anklager?
Spørgsmålet blev aktuelt, da et af vidnerne i en voldtægtssag blev anmeldt for falsk vidneforklaring, kort efter sagen var kørt i kredsretten i marts 2025.
Kan en anklager behandle en politianmeldelse af et vidne i en sag, hvor hun selv har været anklager?
Annonce
Spørgsmålet blev aktuelt, da et af vidnerne i en voldtægtssag blev anmeldt for falsk vidneforklaring, kort efter sagen var kørt i kredsretten i marts 2025.
Anmelderen havde indleveret anmeldelsen til politiet i Qaqortoq, men behandlingen af sagen blev håndteret af chefanklager Mariam Khalil. 31. maj 2025 meddelte hun anmelderen, at politiet ikke ville indlede efterforskning.
I kredsretten var hun personligt anklager i samme sag, som politianmeldelsen drejede sig om, og som endte med en dom til en tidligere idrætsleder og politibetjent for voldtægt og andre krænkelser.
Tvivl om upartiskhed
Det rejser spørgsmålet, om det var korrekt af chefanklageren selv at håndtere den anmeldelse. Svaret er nej, mener professor i jura, dr.jur. i retsvidenskab Frederik Waage fra Syddansk Universitet.
– Det er min vurdering, at en anklager, som har ført en straffesag, vil være inhabil, hvis vedkommende skal tage stilling til en anmeldelse om falsk vidneforklaring mod et centralt vidne i samme sag, siger Frederik Waage og uddyber:
– Der henses især til, at der en risiko for, at anklageren reelt skal bedømme sin egen tidligere indsats – altså den tidligere førelse af vidnet i retten. Det er efter principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, egnet til at vække tvivl om hendes upartiskhed, hvilket taler for inhabilitet.
Sagt med andre ord: Anklageren har allerede forholdt sig til vidnets troværdighed en gang i kredsretten. Derfor er hun ikke den rette til at forholde sig til politianmeldelsen om det samme spørgsmål.
Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet.Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Chefanklager Mariam Khalil besvarer kritikken på skrift:
– Det har ikke været min vurdering, at der forelå inhabilitet i forhold til afgørelsen om afvisning af anmeldelse, der er truffet den 31. maj 2025.
Sermitsiaq ville gerne have uddybet, hvorfor chefanklageren ikke lod en anden om politianmeldelsen.
Hvis det skyldes, at hun ikke ville overlade afgørelsen til en underordnet, kunne hun have sendt afgørelsen til dansk politi. Det er set i andre sager, at politi og anklagemyndighed overlader ansvaret til danske myndigheder for at forebygge tvivl om habilitet.
Khalil uddyber dog ikke nærmere, hvorfor hun fravalgte sådan en løsning og selv påtog sig ansvaret.
Var selv meldt til politiet
Anmelder i sagen er faderen til den tidligere idrætsleder, hvis endelige dom lød på fem år og fem måneder. Han repræsenterer sin søn med en fuldmagt og har siden 2024 sendt en række klager over behandlingen af sin søns sag.
Herunder har han politianmeldt Mariam Khalil for bagvaskelse. Heller ikke den anmeldelse førte til noget.
Men anmeldelsen kan ifølge Frederik Waage være en skærpende omstændighed i sagen og en ekstra grund til, at hun burde undlade at behandle andre anmeldelser fra ham.
Til det punkt fortæller chefanklageren imidlertid, at hun først efter sin afgørelse 31. maj 2025 fandt ud af, at anmelderen også havde meldt hende personligt til politiet.
– Det bemærkes i den forbindelse, at jeg ikke blev bekendt med, at der var indgivet en klage over mig, før end afgørelsen blev truffet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvilket først skete den 6. juni 2025, skriver Mariam Khalil.
Klagede over inhabilitet
Den dømte mands far har efterfølgende klaget over Khalils afvisning af hans politianmeldelse, blandt andet med henvisning til inhabilitet.
Klagen blev afgjort af Statsadvokaten 22. juli 2025. Statsadvokaten når frem til samme afgørelse som Mariam Khalil, nemlig at der ikke skal indledes efterforskning mod vidnet for falsk vidneforklaring.
Statsadvokaten forholder sig imidlertid ikke til den del af klagen, der handler om inhabilitet i afgørelsen, og der er ikke yderligere ret til klagebehandling.
Ligeledes 22. juli 2025 faldt der dom i landsretten, hvor den tidligere idrætsleder og politibetjent blev idømt fem et halvt år i anstalt. En ny anklager havde overtaget ansvaret for sagen i landsretten. Denne udskiftning skyldtes dog alene travlhed, oplyser Mariam Khalil.
Sermitsiaq har været i kontakt med faderen til den dømte, der som nævnt har mandat til at tale på sin søns vegne. Familien ønsker ikke at udtale sig i offentligheden på nuværende tidspunkt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.