For 12 år siden sagde Danmark nej - forsker giver sit bud på, hvad der har ændret sig

For 12 år siden var svaret nej. Nu er Danmark klar til at medvirke til en forsoningskommission mellem Grønland og Danmark.

LÆS OGSÅ

Mette F. kalder forsoningskommission i spiralsag for en god idé

Men hvad går en forsoningskommission egentlig ud på?

Astrid Andersen, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved DIIS Center for fredsforskning, forklarer, at forsoningskommissioner før i tiden var noget, man brugte, når der havde været væbnede konflikter eller krigslignede tilstande mellem staten og en bestemt befolkningsgruppe. Det var eksempelvis tilfældet i Sydafrika.

Men nu er man begyndt at nedsætte kommissioner i en anden type kontekst, som både Canada, Sverige, Finland og Norge har gjort.

- Det nye ved Canadas sandheds- og forsoningskommission var, at man brugte den slags kommission til at undersøge statens overgreb mod oprindelige folk, og det er også det, der går igen i de nordiske lande, siger Astrid Andersen.

Foruden de nu tre rapporter, der foreligger omkring spiralsagen, har Naalakkersuisut og den danske regering igangsat en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Men en forsoningskommission kan noget andet.

- Det særlige ved den canadiske og de nordiske forsoningskommissioner er, at de ikke alene skal granske fortiden, men også bliver sat til at kigge på, hvad de videre konsekvenser er i dag, og komme med forslag til, hvordan man kan bryde de mønstre.

Man kan ikke tage Grønland for givet længere

I 2014 sagde den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet), nej til at være med i en forsoningskommission med Grønland, hvorfor Naalakkersuisut selv etablerede en.

Og hvad præcis fik Helle Thorning-Schmidt til at sige nej, ved Astrid Andersen ikke, men hun kan godt se nogle forskelle mellem dengang og nu.

- Jeg tror ikke, man i Danmark på det tidspunkt helt havde forståelse for, hvor mange traumer og frustrationer der egentlig var i Grønland, og hvor meget forbindelse der var mellem fortid og nutid.

- Man var heller ikke på det tidspunkt rigtig klar til at tænke i forsoningskommissioner, fordi man på det tidspunkt mange steder stadig forbandt det med Sydafrika og væbnede konflikter, siger hun.

Men hvad har ændret sig over årene, siden statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) nu er klar til at deltage?

Ifølge Astrid Andersen har Mette Frederiksen længe haft en interesse for undskyldninger og forsoning.

- Og så tror jeg, hun har kunnet se fordelene ved politisk at indgå i en dialog om fortiden i en eller anden forstand for at opnå nogle nutidige politiske mål.

- Man er nok fra København begyndt at indse, at man ikke kan tage Grønland for givet længere, og det har man måske tænkt før.

Kommer til at tage lang tid

Det kan måske virke lidt højtflyvende, hvad en forsoningskommission reelt kommer til at have af betydning for den almindelige grønlænder.

Og det er også svært at svare på på nuværende tidspunkt, siger Astrid Andersen.

- Det kommer jo fuldstændig an på, hvordan kommissionen bliver skruet sammen, hvilket mandat den får, hvilke ressourcer den får tilført, og så ikke mindst, hvad opfølgningen på det bliver bagefter.

Hvor lang tid tager sådan et arbejde?

- Meget lang tid. Først skal de jo blive enige om, hvad der egentlig er for en kommission, de vil have strikket sammen, og så skal den i gang, og det går jo an på, hvor lang en mandatperiode den har, og så igen det virkelige vigtige er jo opfølgningen på det.

- Og det er jo helt ukendt lige nu, hvad der så sker bagefter, så det kan man ikke sætte en eller anden eksakt periode på, siger Astrid Andersen.

For en uge siden udkom to nye rapporter om spiralsagen. Det var i den forbindelse, at formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), foreslog en forsoningskommission i et samarbejde mellem Grønland og Danmark. Efterfølgende reagerede den danske statsminister:

- Det synes jeg er en god idé. En forsoningskommission giver os mulighed for at kigge tilbage på mørket i vores fælles historie og forholde os kritisk til den og anerkende den smerte, den kan have forvoldt, sagde Mette Frederiksen i en skriftlig udtalelse.