Spiralsagen og det kommende rigsfællesskab

Et ægteskab skal stå igennem mange prøvelser, og det samme skal et rigsfællesskab.

Den nyeste knast i fællesskabet er Spiralsagen. Jeg har aldrig oplevet så modsatrettede reaktioner som denne sag har affødt. Om det er et rigsfællesskab eller et ægteskab, så skal begge parter ønske at det lykkes - hvis det skal lykkes.

Bølgerne går højt i debatten om rapporterne om Spiralsagen. Den ene side af debatten bruger benhårdt ordet folkedrab. Et ord, der ikke lader meget tilbage at misforstå. Jeg er ikke jurist. Men jeg har svært ved at se, hvor grænsen mellem folkedrab og for eksempel befolkningsreduktion går. Begge dele er forkasteligt. Et sted blev det nævnt, at spiralerne blev sat op, da mange piger, unge kvinder blev udsat for voldtægt af alle slags og man ville fra dansk side undgå, at der kom børn ud af disse ugerninger. Man valgte IKKE at gøre en indsats for at skærme pigerne og de unge kvinder for overgrebene - nej, man udsatte dem blot for endnu et overgreb i rækken. Jeg mangler faktisk ord for den afsky, jeg føler for det system, der udførte dette.

Man kan ikke undskylde sig med, at det var en anden tid. Forestil jer, at de tyske nazister opsatte spiraler på danske piger og unge kvinder under anden verdenskrig, så de ikke fik børn med de tyske besættelsesstyrker. Så tror jeg nok, at både de danske politikere og jurister havde et andet syn på sagen. Så er der de danske politikere der udelukkende ser på spiralsagen ud fra den økonomiske kompensation som et tag-selv-bord. Igen et argument jeg får ondt i maven af.

Maalia Skifte fra Nuuk holdt en fantastisk tale i Operaen i København i starten af sommeren om netop dette emne. Hendes vinkel på sagen var, at vi skulle mindes dem som IKKE kunne være der den aften, da de aldrig var blevet født, da deres mødre ikke kunne få børn efter spiralerne. Wauw! Jeg får stadigvæk gåsehud af at tænke på den stemning, der bredte sig i salen.

Disse udsagn viser de forskellige forståelser, som den - måske - kommende heling af rigsfællesskabet skal overkomme for at hele. På den grønlandske side af bordet er fokus på de menneskelige konsekvenser, der rammer os i flere generationer, overfor det danske fokus på penge, fortidens menneskesyn mm. Det bliver ren svær opgave, men jeg mener, at vi skal gøre alt for at det lykkes. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på. Ofrene fortjener at opleve, at deres overgreb mødes med forståelse og alle fortjener at opleve, at vi lærer af fortidens store fejl og ikke begår lignende fejl i fremtiden.

Jeg hører ofte eller læser i diverse fora, at Danmark i ”gerningsperioden” også gjorde mange gode ting, som at bygge nye bedre boliger, at udføre vaccinationsprogrammer for for eksempel mæslinger, byggede skole og meget andet. Jo vist, det gjorde Danmark. Det manglede da også bare, når man kommer og vil være koloniherre, så er det præcis det ansvar, man påtager sig. Men husk nu, at uanset hvor mange gode gerninger man udfører, undskylder det ikke de ugerninger man samtidig begik eller begår.

Den kommende tid bliver svær. De forskellige syn på fortiden skal mødes og forstå den anden part. Der skal findes nye projekter at samles om. Krisen skal gøres os stærkere og vi skal vise, at vi alle har forstået og lært af fortiden.

Det skylder vi de nulevende ofre. Det skylder vi dem, hvis liv forblev en drøm og et savn. Det skylder vi fremtidens borger i rigsfællesskabet.