Inatsisartut: Nivi (D) og Peter (IA) vil have sorgorlov indført
Nivi Olsen fra Demokraatit og Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit er kommet med forslag til forespørgselsdebat om behovet for en sorgorlov i forbindelse med dødsfald.
Det forhold at man mister et barn eller man mister sin ægtefælle/samlever til døden, udløser sorg hos de efterladte. Hvordan og hvor længe sorgen bliver bearbejdet hos de nærmeste pårørende er meget forskellig fra person til person.
Men en ting til fælles har de sørgende, i hvert fald hvad de voksne angår: Uanset hvor meget de sørger og uanset dybden af sorgen over at miste, og uanset behovet for sorgtid i forbindelde med et dødsfald, så skal regninger betales og hustanden skal forsørges, og man må derfor ud på arbejdsmarkedet igen så hurtigt som muligt, hvis man ikke vil risikere at komme bagud med sine forpligtigelser.
Det skal der laves om på ifølge Nivi Olsen (D) og Peter Olsen (IA).
Nivi Olsen fremsætter sit forslag til forespørgselsdebat om, hvorvidt vi bør gøre det til en rettighed at forældre, der mister et barn under 18 år skal have ret til betalt sorgorlov i op til seks måneder.
Mens Peter Olsen fremsætter et forslag til forespørgselsdebat om at give mulighed for sorgorlov for sørgende efter nære pårørenes dødsfald.
Jess G. Berthelsen SIK, enig i intentionerne bag forslagene
Fagforeningsbossen Jess G. Berthelsen er helt enig med forslagsstillernes intentioner om forbedrede forhold for de sørgende efter nærtstående familiemedlems dødsfald:
- Det er selvfølgelig individuelt om hvordan en sorgproces udformer sig. Nogle vil gerne have mere tid til sorgbearbejdelsen, mens andre gerne vil ud på arbejdsmarkedet igen hurtigst muligt. Men helt grundliggende har alle parter brug for mere tid end de otte dage, der i dag er mulighed for at bearbejde sorgen, for der er mange praktiske opgaver forbundet med et nærtstående familiemedlems dødsfald, siger formanden for SIK, Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.AG
Jess G. Berthelsen henviser eksempelvis til planlægning og afvikling af begravelse, opgørelse af dødsbo, ændringer af økonomiske forhold som fordrer til handling i forhold til det offentlige, bank og andre økonomiske forbindelser, der skal justeres i forbindelse med dødsfaldet og andre praktiske opgaver den efterladte må sørge for ud over at sørge over at miste en nærtstående familiemedlem.
- Der er så mange praktiske opgaver, når man mister et kært familiemedlem som nærmeste pårørende at de otte dage slet ikke er nok, så jeg håber meget på at det frembragte problematik vil blive taget alvorligt og at debatten vil udløse konkrete resultater, der kommer til fordel for de efterladte, siger SIK-formanden, Jess G. Berthelsen.