Hverdagen i bygderne: Vand i dunke og posetoiletter 

– Der bedste forsvar for Grønland er at have en befolkning, der er spredt ud langs kysten, og derfor er der brug for at få løftet boligforholdene i bygderne, så affolkningen ikke fortsætter. Jeg mener, at alle hjem skal være tilsluttet vandforsyningen, og så skal der kloakeres. Det er et svigt fra både dansk og grønlandsk side, at 6.000-7.000 borgere stadig lever med posetoilet og uden adgang til vand i boligen, siger næstformand i Siumut, Ineqi Kielsen.

LÆS OGSÅ 

Bygderne svigtes med dårlig adgang til sundhedsydelser og rindende vand samt manglende kloakering

Ringe vilkår er medårsag til fraflytning  

Ifølge forsker, ph.d. og ekstern lektor ved den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut, ARTEK, Kåre Hendriksen, har 15 procent af landets husstande ikke indlagt vand og ca. 25 procent har ikke kloakering. De henter vand i taphuse og bruger posetoilet, hvilket indebærer sundhedsrisici. 

Derudover ser vi i disse år en stigende fraflytning fra bygderne og de mindre byer, hvilket ifølge Ineqi Kielsen også kan tilskrives de dårligere vilkår. 

– Bygderne er konsekvens blevet udsultet af politikerne. Først af Danmark, og dernæst af de grønlandske politikere. Det gælder både i forhold til infrastruktur og sundhed. Og den ulighed tvinger folk til at flytte fra bygderne, siger han. 

En tom landskasse 

Fraflytningen fra bygder og mindre byer kan aflæses direkte i Grønlands Statistik, hvor befolkningen i bostederne er faldet fra 9.146 i 2017 til 7.716 i 2026. 

I samme periode har Nuuk oplevet en befolkningstilvækst fra 17.600 til 20.298 indbyggere. De større bosteder og hovedbostederne har et nogenlunde stabilt befolkningstal over årene. 

For Ineqi Kielsen handler det ikke om at pege fingre ad Danmark eller tale om skyld, men om at forsøge at få både den danske regering og Naalakkersuisut til fremover at prioritere bygderne og de mindre byer. 

– Vores landskasse er tom. Der er ikke penge til at sætte millioner eller milliarder af til at kloakere og etablere vandforsyning i alle bygder og byer, men jeg mener at det er noget, som bør prioriteres. Og når Danmark har råd til at sende milliarder til Ukraine, så burde man også have penge til at sikre, at alle borgere i Grønland har adgang til vand i deres huse, og at der bliver kloakeret. 

– Det er klamt, som det er i dag, siger Ineqi Kielsen, og henviser til, at den norske regering bruger milliarder på at opretholde byer og erhvervsaktivitet i Finmark, Nordland og Troms. Derudover er alle boliger i byer som Tromsø, Bodø og Harstad tilsluttet det offentlige vand- og kloaksystem.

Upernavik og bygder 

Ifølge Kåre Hendriksen, så bør man starte med etablering af vandforsyningen i Upernavik og bygder, hvor der bor ca. 1.600 mennesker, og hvor der er et godt erhvervsgrundlag for fiskeri. 

– Vandledning og kloakering burde være etableret for mange år siden i Upernavik og bygderne omkring, og det burde været etableret af Danmark. 

– Men den danske administration vurderede i efterkrigsårene, at distriktet i lighed med Uummannaq ikke havde noget fremtidigt erhvervsgrundlag, og at befolkningen derfor burde flytte. Men fra slutningen af 1980’erne kom der gang i fiskeriet af hellefisk i området, og det har der været lige siden. Så jeg mener, at det er her, at man skal starte. Dertil er det allerede undersøgt, hvordan det kan gøres relativt simpelt ved at trække vandrør fra naboøen Akia, hvor der findes søer, der kan sikre en tilstrækkelig vandforsyning, siger Kåre Hendriksen, der påpeger, at både Hjemmestyret og senere Selvstyret også kunne have prioriteret vandforsyningen og kloakeringen i bygderne, men at det aldrig er sket.

– I dag er vandforsyningen jo Nukissiorfiits opgave, og de har konsekvent lagt vandledninger ind i alt nybyggeri i de større byer, men hvorfor ikke i Upernavik? Som landslægen har påpeget, så er det meget problematisk for folkesundheden, at der i nogle af landets bygder bruges under 10 liter vand om dagen per borger. 

Udfordringer med natrenovation 

Vandforsyningen er ifølge forskeren langt det vigtigste at prioritere. Men der er også  miljøproblemer forbundet med håndtering af toiletposerne. 

Sermitsiaq har tidligere refereret til en rapport fra 2021, der viser, at poser fra posetoiletter er blandt de hyppigst fundne plastaffald langs de grønlandske kyster.

 Derudover er der sundhedsproblemerne forbundet med at håndtere poserne lokalt.  

–  Nogle gange kommer natrenovationen ud til en toiletspand, der er fyldt til randen, og som måske vejer 50 kilo. Den skal slæbes ud til bilen eller ATV'en, og køres på dumpen, hvor poserne skal skæres op og indholdet hældes ud. Det sker ofte, at der spildes undervejs. Det er hårdt og potentielt sundhedsskadeligt arbejde, siger Kåre Hendriksen, der medgiver at det ikke er alle steder, at der kan etableres kloak.

– Upernavik og Qaanaaq vil være relativt nemme at kloakere. Men andre steder kan være sværere og dyrere på grund af geografien. Men så er der andre løsninger. I de mindre bosteder i Nunavut og Yellowknife i Canada er man i højere grad gået over til tankløsninger, hvor der bruges en slamsuger til at tømme tankene. Derved undgår man den personlige håndtering af poserne, siger Kåre Hendriksen.