Erik Torm, forfatter, har i forlængelse af
sin interesse for den amerikanske billedkunstner Rockwell Kent, skrevet en ny
bog om kunstnerens op-og-ned-forhold til Salamina Fleischer Møller, der fik et
arbejde som kiffaq hos amerikaneren i de to perioder, han befandt sig i Illorsuit.
Bogen hedder “Et gyldent lys – fortællingen
om Saalamiits forunderlige livsforløb”.

Med et sideantal på kun 74 alt i alt, er
den hurtig læst. Har man har en interesse i slægtsforskning og namedropping af
Illorsuit og områdets indbyggere anno 1890’erne – 1930’erne, tager den noget
længere tid at læse.
Og sikke et drama Erik Torm formår at
belyse. Eller måske udtrykte man bare sine følelser på en anden måde dengang. Uanset
er det interessant læsning.
Efter Rockwell Kents første periode i den
nordgrønlandske bygd, skrev Salamina et brev til ham, hvor hun blandt andet
skriver:
- Aldrig vil jeg glemme, alt det, vi har
haft sammen, jeg elsker dig, som man elsker sin Mand, fordi du har behandlet
mig som din Kone.
Andetsteds i bogen kan Rockwell Kents skriv
om sit første møde med Salamina læses. Her skriver han blandt andet:
- Jeg er i et rum fyldt med lys, der er så
kraftigt, at endog skyggerne er gyldne. Et gyldent lys og midt i det, ud fra det
eller som kilde til det – det er uvist! – der står en kvinde.