Hvem beskytter de anbragte børn?

For få måneder siden florerede et opslag på Facebook fra en meget vred far, der var blevet opmærksom på, at hans mindreårige barn blev forsøgt groomet. 

Faren havde taget screenshots af beskederne, og her kunne det meget klart ses, at barnet blev udsat for et sprog af meget seksuel karakter, som et barn i den alder absolut ikke burde kende til eller høre fra nogen som helst. Det gav et sørgeligt indblik i en sindsforvirret persons tankegang.

I kommentarerne opfordrede flere faren til at anmelde det til politiet. Om han rent faktisk gjorde det, har AG ingen dokumentation for.

Hvad vi dog ved, er at formand for antimobbeforeningen Tamattaasa, Erla Vinther, anmeldte det til politiet. Og det gjorde hun, fordi ”Tamattaasa faktisk har et vigtigt medansvar og en stor rolle i at forebygge, opdage og støtte børn, der udsættes for grooming, digital mobning og manipulation”, som hun forklarer det til AG.

- En antimobbeforening kan være en stærk medspiller i kampen mod grooming. De kan forebygge, oplyse, støtte og skabe tryghed, og samtidig hjælpe med at holde kommuner og institutioner ansvarlige for børns sikkerhed, både fysisk og digitalt. Desværre har vi ikke midler – men arbejder stærkt på det, forklarer Erla Vinther.

Opslaget fik hende yderligere til at tænke på sårbare børn i for eksempel døgninstitutioner og plejefamilier, som måske ikke har ressourcestærke forældre ved deres sider til at kæmpe deres sag.

- Kommuner har det juridiske og faglige ansvar for børn anbragt på institutioner, plejefamilier eller børnehjem, siger hun til AG og uddyber:

- Det betyder, at kommuner skal sikre at barnet passes, beskyttes og får støtte, føre tilsyn med institutionen og handle, hvis der sker noget, som truer barnets trivsel både med grooming, seksuel udnyttelse, vold eller omsorgssvigt. De skal føre tilsyn med børnenes onlineadfærd på en pædagogisk og respektfuld måde og underrette kommunen straks, hvis de får mistanke om grooming og samarbejde med politiet, hvis sagen er alvorlig.

Underretningspligt og Killiliisa

AG har stillet en række spørgsmål til naalakkersuisoq for børn, unge og familier om hvad Selvstyret gør for at forebygge grooming eller seksuel udnyttelse online for børn, der er i det offentliges varetægt.

Facebookprofilen, der udløste en anmeldelse fra Erla Vinther, havde 78 piger som ”venner”. Meget problematisk, siger hun.

- Vi har 78 pigebørn på denne profil - jeg håber at man i samarbejde med politiet finder ud af, om der er institutionsbørn imellem.

Til det svarer Naalakkersuisut, at sagen er overgået til politiet og derfor ikke kan gå ind og kommentere på selve sagen.

- Hvis politiet vurderer, at der er behov for socialfaglige indsatser, vil de relevante myndigheder blive involveret efter gældende procedurer, lyder det skriftlige svar fra departementet.

- Hvilke konkrete krav stiller Naalakkersuisut til institutioner og plejefamilier om at opdage og reagere på online grooming?

- Ansatte på døgninstitutioner og plejefamilier har en skærpet underretningspligt iht. § 16 i Inatsisartutloven om støtte til børn og skal straks underrette kommunen, hvis der er mistanke om, at et barn bliver udsat for online grooming, lyder det meget klare svar.

Det betyder, at døgninstitutioner og plejefamilier har et ansvar for at støtte børn og unge i deres digitale liv og reagere, når der opstår bekymring for grooming eller anden digital udnyttelse.

- Der er fokus på forebyggende og pædagogisk arbejde ved at tale med børn og unge om deres online adfærd, skabe trygge rammer for dialog og reagere, når der opstår tegn på risiko. Hvis institutionen får kendskab til skadelige kontakter eller digitale overgreb, skal de reagere ved at anmelde forholdet til politiet og underrette kommunen og Socialstyrelsen.

- Alvorlige hændelser skal indberettes, og Socialstyrelsen følger systematisk op på disse.

Hvis der vurderes behov for at skærme et barn mod bestemte personer eller digitale kontakter, kan institutionen ansøge kommunalbestyrelsen om brev- og besøgskontrol efter Inatsisartutloven om magtanvendelse. Det er et indgribende, men i visse tilfælde nødvendigt, redskab, står der videre i svaret, som også kommer ind på Killiliisa-arbejdet, hvor et samarbejde mellem kommuner, politi og civilsamfund i sager om digitalt misbrug af børn, er et fokusområde.

- Som led i dette er Red Barnets Slet-Det-materiale blevet oversat til grønlandsk og tilpasset som “SoMe – vejledninger til sociale medier”. Materialet er distribueret til alle kommuner, skoler og politistationer og er blevet meget positivt

modtaget, hvilket afspejler et stort lokalt engagement i digital beskyttelse af børn og unge.

- Derudover er informationsmaterialet “Killiliisa – til borgere” udsendt bredt. Materialet giver let tilgængelig viden om lovgivning om grooming og sextortion og understøtter både borgere og fagpersoner i at forebygge, identificere og reagere på digitalt misbrug.

POP kommer til Grønland

Grønlands Politi havde i december besøg af organisationens danske afdeling, Politiets Online Patrulje, der også bliver kaldt POP i daglig tale. Det mundende ud i et jobopslag, hvor de ledte efter en grønlandsktalende betjent. Fristen er lige udløbet, så mon ikke, der snart kommer en grønlandsk pendant i Nuuk.

POP er til for den del af befolkningen, der befinder sig på de forskellige sociale platforme som TikTok, Instagram, Twitch og Facebook, for bare at nævne nogle få.

Her kan enhver komme i kontakt med en digital politibetjent – ligesom du kan møde en betjent på gaden, står der i Facebookopslaget.

Betjentene deltager for eksempel gerne i samtaler, svarer på spørgsmål om alt fra ulovlig billeddeling til hacking og deler forebyggende råd om online kriminalitet, så børn og unge kan færdes sikkert online. De digitale betjente vil også være behjælpelige med at vejlede i, hvordan du anmelder, hvis du har været udsat for noget ubehageligt på nettet, og modtager også tips fra borgere, som har oplevet noget mistænkeligt på nettet.