Hollywood-film søger grønlandske skuespillere
Ny film instrueret af Ben Stiller har brug for to grønlandske skuespillere. Casting i Nuuk 13. maj

Nu har to lokale skuespillere snart en enestående mulighed for at blive en del af den kommende Hollywood-film ”The Secret Life Of Walter Mitty”, som bliver instrueret af Ben Stiller.
Filmen er i øjeblikket ved at blive indspillet i New York. Dele af filmen bliver indspillet i Island til september.
Filmholdet skal bruge to skuespillere. Her er kravene:
Grønlandsk helikopterpilot: Mand 40-60 år. Han leverer heli-post til skibe til havs og tager Walter med ud til et skib, der heder "Ship to Shore". To scener skydes i september i Island.
Grønlandsk kvindelig postarbejder: Kvinde 30-60 år. Hun svarer på Walters spørgsmål, efter han ankommer til Grønland. Én scene filmes i september i Island.
Interesserede kan kontakte ”Casting Nuuk The Secret Life Of Walter Mitty” via mittycasting@gmail.com. På den måde kan man få en tid til castingen og en scene, man skal forberede sig på. Man kan også blot møde op på Hotel Hans Egede i Nuuk i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 18.00 nu på søndag den 13. maj.
Læs meget mere om ”The Secret Life Of Walter Mitty” på engelsk her