Mærk efter dig selv og vælg din retning

Jeg har mange gange fået at vide, at man aldrig kan blive for gammel til at tage en uddannelse, og at man kan tage flere uddannelser. 

Jeg har også mødt folk, som netop bruger deres alder som årsag til ikke at tage en uddannelse. Og så er der dem, som vælger at forblive i et fag, der måske er usundt, fordi man må stå ved de valg, man har taget. Hvad er det korrekte synspunkt?

Selvom jeg selv ikke har valgt at tage en ny uddannelse, har jeg valgt en helt ny retning i min karriere, da jeg valgte at blive selvstændig. Jeg havde siden, jeg som 24-årig blev færdiguddannet som journalist, været lønmodtager – både i de offentlige og de private. Jeg har været menig medarbejder og har haft chefstillinger. 

Da min familie og jeg valgte at flytte til Danmark af personlige årsager, havde jeg håbet på, at mit CV ville give adgang til et job. De brogede erfaringer, jeg havde samlet på 20 år, åbnede ikke en dør, så jeg kastede mig ud i et liv som selvstændig. Det var nervepirrende, og jeg rendte ofte rundt og havde ondt i maven.

Det var hårdt ikke at have en fast månedsløn og faste kolleger, som man kunne møde hver dag. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg overvejede muligheden for at tage en anden uddannelse. Men hvad skulle jeg blive? Hvordan skulle vi få det til at hænge sammen økonomisk, tidsmæssigt og i familien? Rigtig mange overvejelser, som gjorde, at jeg forhalede en eventuel beslutning. 

I stedet fokuserede jeg på at arbejde og blev ramt af ensomhed og var nede med stress et par gange – heldigvis ikke voldsomt. For at stabilisere min hverdag og mine arbejdsmængder valgte jeg at tage imod en halvtidsstilling som tolk, selvom jeg havde det svært ved at få en titel, der ikke passede til mine kompetencer (jeg kan slet ikke simultantolke, men oversætter skriftlige materialer). Men det sluttede ca. et år senere. Jeg savnede mit fag, også det spændende og omskiftelige liv som selvstændig.

Nu har jeg sammen med to andre startet et nyt lille netbaseret medie op for grønlændere i Danmark: Tusarfik. Det er hårdt. Der er masser af arbejde forbundet med det. Og det tager al min tid. 

Hvis jeg havde modet og overskuddet, kunne jeg have valgt at finde mig en ny retning og valgt at tage en ny uddannelse. Jeg beundrer folk, der har modet til at tage springet. Jeg har stor respekt for sidste uges Inuit-portræt af Qiteraq Eugenius, som valgte at gå nye veje, fordi han blev ramt af stress. Han er i gang med en ny uddannelse, der gør ham glad. Jeg har stor respekt for dem, som stopper op og mærker efter, om den retning de har valgt, er rigtig eller ej.

Jeg var stædig, da jeg selv var i gang med min uddannelse og kæmpede for at blive færdiguddannet, fordi jeg ikke ville være en del af statistikken over unge, der er droppet ud. Jeg bruger samme stædighed til at arbejde mig igennem udfordringer, modstand og ofte umulige drømme. Mit liv er ofte kaotisk og fortravlet. Men det er mit valg, om det er rigtigt eller ej.

Jeg mødte en masse unge grønlandske studerende til karrieremesse i Nordatlantisk Brygge her i weekenden. De jagter og arbejder for deres drømme. De foretager valg for dem selv og Grønlands fremtid. Om de når hele vejen frem, må tiden vise. Men jeg håber, at de hver især kommer til at mærke efter, om de valg, de har taget, er de rigtige for dem selv. 

For det er altså vigtigere at have et sundt forhold til sit arbejde og sin karriere og være glad for de valg man tager. Du kan erstattes, men du kan ikke erstatte det, du taber pga. dit arbejde.