Fortidens hvalfangst truer grønlandshvalen tusinder af år ud i fremtiden
Grønlandshvalen var en ekstremt robust art, indtil mennesket begyndte at jage den vildt. Nu går den vældige hval en uvis fremtid i møde, viser nyt danskledet studie.
Det vurderes, at kommerciel hvalfangst tog livet af mod 250.000 grønlandshvaler. Det primære mål var hvalolie, der især blev brugt i olielamper. - Olie fra grønlandshvalen har givet lys til industrialiseringen og været afgørende for Vestens fremgang, men kostet hvalerne dyrt, siger Eline Lorenzen.Illustration: Abraham Storck/Wikimedia Commons
For
en hvalfanger er grønlandshvalen (Balaena mysticetus) noget nær det perfekte
bytte.
Den op til 100 tons tunge hval er en langsom svømmer, og når den dør,
synker den ikke til bunds som de fleste andre hvaler.
For
en hvalfanger er grønlandshvalen (Balaena mysticetus) noget nær det perfekte
bytte.
Annonce
Den op til 100 tons tunge hval er en langsom svømmer, og når den dør,
synker den ikke til bunds som de fleste andre hvaler.
I stedet virker
grønlandshvalens tykke spæklag som en redningsvest, der holder kæmpen flydende
i overfladen. Netop spæklaget var den primære årsag til fortidens intense
fangst af grønlandshvaler.
Fedtet blev kogt til olie, der var en yderst kostbar
og efterspurgt handelsvare i store dele af verden, hvor det især blev brugt i
lamper. Af samme årsag blev grønlandshvalen over en periode på godt 400 år
jaget så massivt, at der i 1920’erne næsten ikke var flere tilbage.
En grønlandshval fotograferet i Diskobugten ved Grønland.Foto: Fredrik Christiansen
Ikke
længe efter blev arten fredet, og i dag er bestanden i fremgang, men den
drabelige fortid har sat sig dybe spor, der kan true hvalens fremtid. Det viser
et nyt omfattende studie, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift
Cell.
STUDIETS METODER
Kulstof
14-datering bruges til at aldersbestemme organisk materiale; altså materiale,
der engang har været levende.
Metoden fungerer ved at måle det tilbageværende
indhold af de radioaktive isotop kulstof 14, der henfalder, når organismen dør.
Kulstof 14 har en halveringstid på 5730 år. Kulstof 14-datering kan bruges til
at aldersbestemme organisk materiale, som er op til cirka 50.000 år gammelt.
I
det nye studie har forskerne kulstof 14-dateret 850 knogler fra cirka 200
grønlandshvaler. Fossilt DNA eller aDNA er rester af gammelt og delvist
nedbrudt DNA (arvemateriale) bevaret i blandt andet knogler, tænder og hår fra
forlængst døde mennesker, dyr eller planter.
Det kan også findes i miljøprøver
som permefrost og jord. Det er i dag muligt at analysere fossilt DNA, som er op
til to millioner år gammelt.
Isotopanalyse
kan bruges til at kortlægge, hvad dyr og mennesker har spist, og hvilke
miljøforhold de har levet under.
Ved at måle værdien af forskellige isotoper i
tænder eller knogler kan forskere finde spor af fødeemner og forandringer i
miljøet.
Kilder:
Lex.dk, Eline Lorenzen
- Vi
beskriver, hvordan grønlandshvalen som art har mistet en stor del af sin
genetiske diversitet, og hvordan den negative udvikling kun vil fortsætte,
siger Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie ved Globe Institute
på Københavns Universitet og hovedforfatter til det nye studie, til
Videnskab.dk.
- Det
betyder kort fortalt, at grønlandshvalen kan blive langt mere sårbar over for
klimaforandringer, sygdomme og andre trusler fremover.
Unikke
tidsserier
Selvom
de er store, er hvalknogler svære at finde. Skelettet af døde hvaler ender
typisk på havets bund, hvor de fortæres af fisk og mikroorganismer. I det nye
studie har forskerne imidlertid haft adgang til en helt unik samling af
forhistoriske knogler fra grønlandshvaler, der aldersmæssigt strækker sig over
de seneste godt 11.000 år.
Knoglerne sladrer ikke bare om grønlandshvalens
fortid, men kan også fortælle en hel del om giganternes nutid og fremtid. De
mange knogler er indsamlet af geologer i 1980’erne og 1990’erne og havnede hos
Eline Lorenzen og de øvrige forfattere ved et tilfælde.
- Jeg
kom på afbud med på en videnskabelig konference i 2017, hvor jeg totalt
tilfældigt faldt i snak med en kollega, der nævnte den her tidsserie af
hundredvis af knogler fra grønlandshvaler indsamlet i det højarktiske Canada,
siger Eline Lorenzen.
- Jeg
tabte kæben og måtte straks have fat i dem!
Kort
efter fik hun nys om en lignende serie af knogler – også fra grønlandshvaler –
indsamlet på Svalbard i det nordligste Norge.
- Pludselig
stod vi med to uafhængige og sammenlignelige tidsserier over grønlandshvalens
historie fra det østlige til det vestlige Atlanterhav. Altså, hvad er chancen?
Det er jo helt vildt! siger professoren.
I
det nye studie har forskerne undersøgt knoglerne efter alle kunstens regler. De
er hver især dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden, mens moderne
isotopanalyser afslører, hvor de enkelte hvaler har levet, hvad de har spist,
og hvordan økosystemet har set ud dengang.
Endelig
har forskerne kortlagt de enkelte hvalers genom ud fra fossilt DNA i knoglerne
og sammenlignet resultaterne med arvemassen fra nulevende grønlandshvaler.
Samlet
set fortæller studiet to overordnede historier:
· Grønlandshvalen
har gennem tiden været en ekstremt robust art, der har overlevet dramatiske
klimaændringer over de sidste mange tusinde år.
· Nutidens
grønlandshvaler har stærkt forringet genetisk diversitet sammenlignet med
hvaler, der levede før kommerciel hvalfangst.
Farlig
flaskehals
Og
hvad betyder det så?
- Det
betyder, at menneskets rovdrift på de her hvaler har haft enorme konsekvenser,
som vil fortsætte tusinder af år frem, siger Eline Lorenzen.
Inden
menneskets massive påvirkning kunne grønlandshvalen ellers modstå det meste.
Infografik: Ditte Svane-Knudsen, NOAA, Freymueller et al. (Ecology & Evolution)
- Vores
analyser viser, at hvalerne over de seneste 11.000 år har oplevet dramatiske
klimaændringer med gennemsnitstemperaturer, der lå to-tre grader højere end i
dag, siger professoren.
- Det
har de tilsyneladende klaret uden de store problemer, for vi ser ingen
nævneværdig tilbagegang i antal, udbredelse eller genetisk diversitet.
Den
kom til gengæld med den kommercielle hvalfangst, der tog fart fra omkring år
1540. Historiske optegnelser baseret på logbøger fra hvalfangerskibe vidner om
svimlende tal. Populationen omkring Svalbard – der officielt kendes som
Østgrønland-Svalbard-Barentshavet – svandt fra cirka 52.000 individer til blot
et par hundrede.
- Nedgangen
passer som fod i hose med, hvad vi kan aflæse i de genetiske data. Det er jo
helt vanvittigt, siger Eline Lorenzen.
Længere
mod vest gik population Canada-Vestgrønland tilbage fra cirka 18.500 til 6.000
individer.
Udviklingen
har skabt en genetisk flaskehals, der kan få stor negativ betydning for
grønlandshvalen.
- Når
antallet af individer i en population falder så drastisk, skrumper den
genetiske diversitet også markant på få generationer, siger Eline Lorenzen.
- Men
den proces tager mange, mange generationer og er ikke kommet fuldt til udtryk
endnu, fordi det kun er fire-fem generationer siden, at hvalfangsten ophørte.
GRØNLANDSHVALEN
Grønlandshvalen
(Balaena mysticetus) er en af havets kæmper og det længstlevende pattedyr på
kloden.
En grønlandshval kan blive over 200 år gammel. De største individer
bliver 18 meter lange og kan veje op til 100 kilo tung. Grønlandshvaler er
næsten helt sorte med en hvid underkæbe.
Hvalerne har naturens længste barder;
plader af kreatin i overmunden, der fungerer som en si og fanger dyreplankton
fra det vand, hvalen sluger.
Blev jaget intensivt fra omkring 1540 til 1931,
hvor et internationalt forbud mod fangst af grønlandshvaler trådte i kraft. Det
anslås, at den samlede bestand af grønlandshvaler lød på cirka 90.000
individer, før den kommercielle fangst tog fart.
I 1920’erne var der kun
omkring 3.000-4.000 tilbage. I dag findes omkring 23.000-24.000 individer.
Selvom
grønlandshvalen i dag er fredet, har oprindelige folk – inuit i Canada, Alaska
og Grønland – stadig tilladelse til at nedlægge et mindre antal hvaler under
strenge kvoter.
Kilder:
Lex.dk, NOAA, Eline Lorenzen
Genetisk
diversitet er den samlede pulje af gener og anden dna i arvemassen, som en art
har at trække på, når den løbende skal forsøge at tilpasse sig ændrede
miljøforhold, sygdomme eller klimaændringer. I grønlandshvalens tilfælde er den
pulje altså blevet meget mindre.
- Du
kan sammenligne det med en schweizerkniv: Jo større den genetiske variation er,
jo flere værktøjer er der i schweizerkniven, siger Eline Lorenzen.
- Grønlandshvalen
har i dag langt færre værktøjer i sin schweizerkniv end tidligere.
»State
of the art«
- Det
er et utrolig interessant studie, siger Michael Møller Hansen, professor ved
Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
Her
forsker han i genetisk variation og dets betydning for bestandes og arters
tilpasning og overlevelse. Han er ikke involveret i det nye studie, men har
læst det for Videnskab.dk.
- Forsknings-
og metodemæssigt er det state of the art (det højeste niveau, red.), siger
professoren.
- De
kombinerer de bedste og mest moderne metoder og viser meget overbevisende, at
grønlandshvalen ikke har været sårbar over for klimaændringer og andre
miljøfaktorer de seneste 11.000 år. Det eneste, der for alvor har betydet
noget, er hvalfangst.
Her
bliver konsekvenserne til gengæld langvarige.
- Grønlandshvalen
vil tabe mere og mere genetisk variation over de kommende generationer,
simpelthen fordi der er langt færre hvaler end tidligere. For hver generation
vil der variation tabt indtil det stabiliserer sig på et lavere niveau, siger
Michael Møller Hansen.
Fremskrivningerne
i det nye studie løber frem til år 3500. Her er den genetiske tilbagegang langt
fra ophørt endnu.
- Det
tager titusindvis af år at genopbygge genetisk variation, siger Eline Lorenzen
og peger på en stor mulig udfordring for grønlandshvalen.
- Historisk
har arten omstillet sig til stigende temperaturer, men det kan blive sværere i
de kommende årtier, siger hun.
Størstedelen
af de hvaler, der blev nedlagt af hvalfangere, kom nemlig fra de mere sydlige
dele af hvalernes leveområder.
Også danske søfolk tog del i jagten på grønlandshvaler. På Rømø findes håndgribelige beviser i form af et hegn lavet af knogler fra grønlandshvaler i 1772.Foto: Eline Lorenzen
- Det
er formentlig de mere sydligt gående hvaler i en given population, der har
omstillet sig til højere temperaturer, mens dem længst mod nord ikke har haft
samme behov, siger Eline Lorenzen.
- I
dag er arvematerialet fra de mere sydlige hvaler i høj grad gået tabt, og det
kan svække artens muligheder for at omstille sig.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.