Grønland med i nordamerikansk forsvarskommando

USA og Canada bør åbne dørene for Grønland og Danmarktil den nordamerikanske forsvarskommando NORAD,lyder vurderingen fra to amerikanske forsvarseksperter.

Grønland og Danmark kunne med fordel optages i den nordamerikanske forsvarskommandoNORAD, skriver to forsvarseksperter tilknyttet tænketanken RAND.
Offentliggjort

Ruslands invasion af Ukraine har allerede fremskyndet en udvidelse af NATO med Finland og Sverige. Og nu argumenterer to forsvarseksperter i et indlæg på det amerikanske netmedie Breaking Defense for, at den nordamerikanske forsvarskommando NORAD, der står for suverænitetshåndhævelse og beskyttelse af Canada og USA, skal åbne dørene for Grønland og Danmark.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Scott Savitz og Michael Bohnert er begge tilknyttet den uafhængige tænketank RAND, der bidrager med forsvarspolitiske analyser og vurderinger til blandt andet Pentagon.

I deres indlæg argumenterer de for, at i takt med, at spændingerne med Rusland stiger til niveauer, der ikke er set siden den kolde krig, så vil NORAD bedre kunne opdage og reagere på eventuel russisk indtrængning, hvis Grønland og Danmark var tilsluttet kommandoen. Det ville samtidig blive opfattet som en naturlig udvikling, idet Grønland allerede er en forsvarsstrategisk integreret del af Nordamerika i kraft af Thule-basen, og de allerede rutinemæssige øvelser mellem det danske, amerikanske og canadiske militær i regi af NATO.

NORAD, der blev grundlagt i 1958, består udelukkende af canadiske og amerikanske styrker. Men siden den korteste vej for interkontinentale ballistiske missiler er hen over Arktis, har de nordlige ruter tiltrukket sig fornyet opmærksomhed.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS