Forsvarets faciliteter i Kangerlussuaq skal forbedres
Forsvaret har brugt omkring 30 millioner kroner til at etablere faciliteterne til den arktiske basisuddannelse, og nu kører uddannelsen for fuld drøn. Det næste bliver at forbedre forsvarets øvrige faciliteter i Kangerlussuaq.
Forsvarets bygninger og landingsbane i Kangerlussuaq skal renoveres, så lufthavnen er bedre rustet til Forsvarets øgede flyaktiviteter.Foto: Oscar Scott Carl
Aftalens økonomiske rammer er 109.2 millioner kroner, som Forsvarsministeriet betaler til Greenland Airports Regional A/S.
Aftalen sikrer, at Forsvaret fortsat kan bruge Kangerlussuaq som en base for overvågning, suverænitetshævdelse, eftersøgning og redning samt maritime/miljømæssige opgaver.
Men hvad skal der ske bagefter? Det er det Naalakkersuisut og den danske Regering nu skal blive enige om.
For i delaftale 2 til forsvarsaftalen om Arktis og Nordatlanten er parterne enige om at Forsvarets bygninger og landingsbane i Kangerlussuaq skal renoveres, så lufthavnen er bedre rustet til Forsvarets øgede flyaktiviteter, og at udmøntning af puljen vil blive drøftet mellem Forsvarsministeren på vegne af den danske Regering og Naalakkersuisut.
Øgede aktiviteter i Kangerlussuaq
Fra sommeren 2025 har Forsvaret øget sin tilstedeværelse i og omkring Grønland, herunder ved midlertidig indsættelse af EH-101 helikoptere, infanteri- og specialenheder, en fregat samt deployering af F-16 kampfly til Kangerlussuaq.
I efteråret 2025 har Forsvaret og allierede styrker endvidere gennemført øvelsen Arctic Light 2025 i og omkring Grønland, hvor lokale virksomheder i Grønland også har bidraget.
Billedet er fra træningsophold i Kangerlussuaq i september, hvor Forsvaret trænet med deres kolleger fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge. I alt deltog over 550 soldater i øvelsen der blev kaldt Arctic Light 2025.Foto: Oscar Scott Carl
Der er således tydelige tegn på at forsvaret, og dermed Arktisk Kommando er opsat på at den midlertidige aftale om Forsvarets brug af Kangerlussuaq lufthavn vil fortsætte langt ud i fremtiden. Dette bliver også bekræftet af chefen for Arktisk Kommando, Generalmajor Søren Andersen:
- Jeg kunne godt tænke mig at vi får moderniseret nogle af vores faciliteter i Kangerlussuaq. Vi har brugt mere end 30 millioner kroner til istandsættelse og nye faciliteter i forbindelse med Arktisk basisuddannelse.
- Det tænker jeg at vi skal føre videre, sådan at vi får forbedret nogle af vores andre kapaciteter i Kangerlussuaq, eksempelvis til kampfly og i forhold til at der skal stå droner deroppe og ikke mindst fremtidige træningsindsatser. Alt i alt vil vi fortsat også bidrage til udviklingen af Kangerlussuaq.
God dialog med kommunen
Således er Arktisk Kommandos lokale forankring i den grad også til stede i Kangerlussuaq, også selvom der stadig er løse ender som skal afklares i forbindelse med udmøntningen af alle de midler som skal bruges til at styrke sikkerheden og forsvaret i Grønland.
Chefen for Arktisk Kommando, Generalmajor Søren Andersen ser frem til at arbejdet med at udvikle Arktisk Kommandos kapaciteter i Kangerlussuaq.Foto: Oscar Scott Carl
- Dertil har jeg en rigtig god dialog med borgmester Malik Berthelsen og kommunaldirektøren i Qeqqata Kommunia og med bygdeformanden om hvordan vi kan bidrage til flere aktiviteter så også flere kan bosætte sig i Kangerlussuaq.
- Arktisk Kommandos hovedkvarter ligger her i Nuuk, men som jeg har sagt, det er kontorarbejdspladser, og de operative dele af vores opgaver, som ligger i Kangerlussuaq, vil vi gerne have udviklet i samarbejde med kommunen, og det arbejde igangsættes lige så stille i slutningen af året, fortæller chefen for Arktisk Kommando, Søren Andersen.
I selve delaftale 2 til forsvarsaftalen skriver aftaleparterne at pengene kan for eksempel anvendes til renovering af Forsvarets bygninger, sikring, forbedring af landingsbanen, yderligere etablering af hangarfaciliteter mv., så Forsvarets F-35 kampfly får bedre mulighed for lejlighedsvis at operere i Arktis og Nordatlanten.
Sådan har den danske regering og Naalakkersuisut indgået en aftale om hvordan de 27,4 milliarder kroner skal fordeles for delaftale 2's vedkommende:
Kilde: Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten til forsvarsaftalen
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.