Forslag: Qeqqa vil skodde rygeforbud

Flere kommunalt ansatte har svært ved at overholde kommunens rygeforbud i arbejdstiden. Rygeskure i stedet for forbud bør genvurderes, mener kommunalpolitiker i Qeqqa.

Kommunen bør overveje at genindføre rygeskure og droppe rygeforbuddet for kommunalt ansatte. Rygerne overholder ikke forbuddet, mener kommunalpolitiker.
Offentliggjort

Hvis et forslag af et medlem i kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia bliver godkendt, banes der vej for en genovervejelse af rygeskure for kommunalt ansatte, og dermed også ophævelse af rygeforbuddet.

1. maj 2022 indførte Qeqqata Kommunia rygeforbud i arbejdstiden for kommunalt ansatte. Men et kommunalbestyrelsesmedlem mener, at rygeforbuddet ikke overholdes af nogle medarbejdere.

- Det er tydeligt og kan ses, at flere ansatte i kommunen af forskellige årsager har svært ved at overholde rygeforbuddet i arbejdstiden, vedtaget af kommunalbestyrelsen, skriver Karl Lyberth (N) i et forslag, der skal drøftes til kommunalbestyrelsens møde torsdag den 23. februar.

Rygeskurer gemmer røgen

- Det største grundlag for vedtagelse af rygeforbuddet er, at børnene ikke skal ”oplæres” i rygning ved synlige rygere. Kommunen er en stor arbejdsplads med mange forskellige ansatte. Mange af kommunens virksomheder besøges sjældent af børn, selvom der ryges er det derfor ikke synligt for børnene, skriver kommunalpolitikeren.

Med rygeforbuddet blev rygeskure overflødige i kommunale arbejdspladser og blev derfor fjernet. Men fjernelse af rygeskure betyder, at de ansatte, der ikke kan overholde forbuddet nu ryger i det fri, og dermed til fri anskuelse af børn der går forbi.

Karl Lyberth mener, at kommunen i stedet bør annullere rygeforbuddet og genetablere rygeskure for ansatte.

Behov for rygestop

På nuværende tidspunkt har der været otte rygestopskurser afholdt i både Sisimiut og Maniitsoq. Erfaringer fra kurserne viser, at omkring 20 medarbejdere er stoppet med at ryge, mens 10 medarbejdere har minimeret deres rygning. I forslagets beskrivelse af faktiske forhold står der, at der fortsat er behov for rygestopskurser for medarbejdere.

Qeqqata Kommunia er ikke det eneste sted hvor en genoveverjelse af rygeforbuddet har været på bordet. Tilbage i 2018 foreslog kommunalpolitiker Bentiaraq Ottosen (A), at rygeforbuddet skulle ophæves i Kommune Kujalleq med begrundelsen om, at menneskerettighederne kunne overtrædes med forbuddet. Forslaget blev dog stemt ned, og begrundelsen om overtrædelse af menneskettigheder affejet.

Powered by Labrador CMS