Forlænger med akademikere

Selvstyret og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland har underskrevet aftale om fornyelse af aftaler

Selvstyret og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland har underskrevet aftale om fornyelse af aftaler. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Selvstyret og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) har underskrevet aftale om fornyelse af aftaler med videre for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte akademikere, herunder akademiske faglærere, ledere og andre under Grønlands Selvstyre og i kommunerne.

Resultatet afventer en endelig godkendelse af parternes bagland. Aftalen gælder fra 1. april og frem til 31. marts 2015, og den er indgået inden for en nettoramme på tre procent.

- Selvstyret er tilfreds med resultatet, der afspejler, at samfundet har et meget begrænset økonomisk råderum. Dette vil også blive afspejlet i andre overenskomstfornyelser i 2012. Inden for aftalens rammer er der også etableret bedre incitamentsstrukturer, der tilskynder til mere uddannelse og kompetenceudvikling, og som dermed bidrager til en højnelse af samfundets uddannelsesniveau.

- Selvstyret vil i den sammenhæng anerkende det medansvar, som Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) har taget med denne aftale.

Det skriver Rasmus Sembach Olsen, forhandlingschef i Økonomi- og Personalestyrelsen under Grønlands Selvstyre.

Powered by Labrador CMS