Facebook og Messenger ramt af nedbrud fredag

Tekniske udfordringer har fredag eftermiddag ramt sociale medier som Facebook. Årsag er endnu ukendt.

Facebook har et ukendt nedbrud fredag eftermiddag.
Offentliggjort

Brugere har fredag klokken 16.00 dansk tid - klokken 13.00 grønlandsk tid, problemer med at tilgå Facebook og Metas beskedtjeneste Messenger.

Downdetector, der rapporterer nedbrud for internettjenester, viser, at brugere oplever problemer med at tilgå Metas tjenester. 

Meta Platforms er et amerikansk teknologiselskab, der rummer selskaber som Facebook, Messenger, Instagram og WhatsApp. 

Brugere har ifølge Downdetector rapporteret nedbrud hos Instagram, men WhatsApp ser ikke ud til at være berørt af problemerne. 

Det vides endnu ikke, hvad der er skyld i nedbruddet.

Omkring klokken 13.40 ser problemerne ud til at være løst.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS