En af kvinderne i spiralsagen sidder tilbage med flere spørgsmål

Fredag klokken 13 sad mange klar ved deres fjernsyn eller computer for at følge med i Naalakkersuisuts pressemøde om de to rapporter om menneskerettighedsaspekterne i spiralsagen.

Én af dem var Uullat Bach, som er blandt de kvinder, der fik opsat en spiral uden samtykke for mange år siden.

Og hun sidder lidt uforstående tilbage efter pressemødet.

- Jeg har altid tænkt, at det er to forskellige problematikker eller to forskellige sager. Den ene er de personlige aspekter. Og den anden er politisk. Så jeg har været god til at skille de to ad.

- Men alligevel tænkte jeg også, kunne det ikke være lidt mere uddybende, det de kommer med? Hvorfor har de valgt de fire punkter? Hvorfor har de taget de beslutninger? Det kunne være rart at vide, siger hun.

Naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Marianne Paviasen Jensen (IA), gik på pressemødet ikke i dybden med, hvad der står i rapporterne, mens formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), kort fremlagde fire spor, som Naalakkersuisut vil forfølge nu.

LÆS OGSÅ

Ekspert-rapporter: Spiraloplægning uden samtykke krænkede menneskerettighederne

Indlagt med en betændt spiral

Uullat Bach modtog en dag et opkald fra sin plejebror, som havde hørt om gruppen af kvinder, der havde fået spiral uden samtykke. Han spurgte, om ikke hun havde døjet med stærke smerter. Jo, men det var på grund af blærebetændelse og urinvejsinfektion, sagde hun. Men efter et par måneder kom det pludseligt tilbage til hende.

Hun havde været indlagt, fordi der var gået betændelse i hendes spiral. Mindet forskrækkede hende, så hun sendte en aktindsigt til sygehuset i Aasiaat, hvor hun er vokset op, for at få sin journal vedrørende opsætning af spiral. Efter lang tid modtog hun den endelig.

- Jeg skimtede den bare hurtigt. Er det rigtigt? Er det rigtigt? Ja, som 15-årig har jeg været indlagt. Der var spiralopsætning. Bare for at overbevise mig selv om, at det ikke var en fantasi. Det er virkeligt, det der er sket. Så lagde jeg den bare i mappen. Og har aldrig kigget igen.

Som flere andre kvinder, der har fået en ufrivillig spiral, havde Uullat Bach svært ved at blive gravid. Hun blev undersøgt på sygehuset, hvor de fortalte hende, at den ene æggestok var helt lukket på grund af arvæv.

Hun formåede dog at blive gravid og fødte en søn ved kejsersnit. Hun blev senere gravid flere gange, men graviditeterne sad uden for livmoderen. Så hun fik fjernet sin livmoder, fordi der var for meget arvæv.

Mange år senere har Uullat Bach gennemgået sin journal i forbindelse med en dokumentar.

- Første gang, jeg gennemgik min journal, blev jeg helt rørt. Jeg blev helt dårlig over at forstå, hvad der skete, og at kunne læse, hvad lægen havde skrevet. Jeg blev rigtig, rigtig ked af at forstå, hvad der skete, og hvad jeg har været udsat for, siger hun.

Rapport afviser folkedrab

LÆS OGSÅ

Siumut og Naleraq melder ud om spiralrapporter: Danmark må stilles til ansvar

Uullat Bach har ikke haft mulighed for at læse rapporterne om spiralsagen endnu, men har gennem medierne kunnet forstå, at den ene rapport fuldstændig afviser, at der kunne have været tale om et folkedrab.

Og hun kan godt forstå den konklusion, da det er et stort ord at bruge. Men hun sidder stadig tilbage med spørgsmål om, hvad der skal ske nu, som hun ville ønske, at Naalakkersuisut havde svaret bedre på til pressemødet.

- Hvad ville der så ske, hvis Naleraq eller Siumut kørte sagen videre til Haag? Hvad sker der så derfra? Det er sådan et dilemma, vi er inde i nu.

- Jeg synes, det er meget hårdt og ubehageligt, siger Uullat Bach.

Naalakkersuisut fortalte på pressemødet, at de kommer til at arbejde videre ad disse fire spor:

1.       Anerkende Folketingets beslutning om godtgørelse og statsministerens undskyldning.

2.       Igangsætte en helingsproces i Grønland, hvor staten også har et ansvar.

3.       Oprette en forsoningskommission sammen med Danmark med fokus på at afdække sandheden og skabe forsoning.

4.       Kræve, at staten håndterer konkrete sager om blandt andet juridisk faderløse og personer bortadopteret uden samtykke.