Ekspert-rapporter: Spiraloplægning uden samtykke krænkede menneskerettighederne

Der er meget, der splitter vandene i de to nye rapporter om spiralsagen, men ét sted, hvor de kan nå til enighed, er i forhold til brud på menneskerettighederne.

Naalakkersuisut valgte i 2024 at igangsætte sin egen undersøgelse for netop at afdække, hvorvidt menneskerettighederne var blevet krænket, og i så fald hvilke.

LÆS OGSÅ

Var det folkedrab? Klart nej, siger udbryderne fra ekspertgruppen

Og selvom ekspertgruppen delte sig og afleverede to rapporter i stedet for én, fandt de begge frem til, at det var i strid med menneskerettighederne at oplægge spiraler uden samtykke.

De peger begge på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som omhandler retten til privatliv og familieliv. I menneskerettighedskonventionen står der, at ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret.

- Der har i hele perioden fra 1960 til 2025 været krav om juridisk samtykke, hvorfor oplægning af spiral uden tilstrækkeligt juridisk samtykke som udgangspunkt udgør en krænkelse af artikel 8, skriver Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard, som er de to forskere, der forlod gruppen og skrev deres egen rapport.

Og det var vigtigt at få slået på plads én gang for alle for Naalakkersuisut:

- Jeg er glad for, at man faktisk konkluderer i begge ender, at menneskerettighederne er blevet brudt. Der er blevet gjort ondt mod den grønlandske befolkning. Og de forpligtelser, der ligger i at beskytte befolkningen i forhold til konventioner og international lov, er ikke blevet løftet godt nok i datid. Og det synes jeg, er meget vigtigt at tage med videre, siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), i et interview med Sermitsiaq fredag.

Brud på rettigheder for oprindelige folk

Forfatterne bag rapporten fra den oprindelige forskergruppe, Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen, fandt desuden, at ufrivillig prævention krænker flere artikler i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR). Herunder artikel 24, som siger, at "Ethvert barn har uden forskelsbehandling på grundlag af race, hudfarve, køn, sprog, religion, national eller social herkomst, formueforhold eller fødsel, ret til de beskyttelsesforanstaltninger fra familiens, samfundets og statens side, som dets stilling som mindreårig kræver."

LÆS OGSÅ

Var det folkedrab? Officiel ekspertgruppe svarer hverken ja eller nej

Dertil kommer de særlige rettigheder, som tilhører medlemmer af et oprindeligt folk. I rapporten fra den officielle forskergruppe står der, at der er et rimeligt grundlag for at tro, at ufrivillig prævention har krænket inuitkvinder og -pigers rettigheder på grund af deres juridiske status som oprindelige folk. 

De henviser til flere artikler i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, som omfatter oprindelige folks ret til at bevare og revitalisere egen kultur, sprog og traditioner, som forfatterne kobler direkte sammen med inuittraditioner inden for moderskab.

Cullen og Dorough fastslår også, at internationale uretmæssige handlinger begået af læger og danske myndigheder under spiralsagen er den danske stats ansvar.

Reglerne for samtykke har ændret sig

Men selvom begge rapporter er enige om, at det er imod menneskerettighederne at oplægge spiraler uden samtykke, tager forfatterne i udbrydergruppen også forbehold for, at kravene til juridisk samtykke har ændret sig over tid.

Ifølge rapporten har det igennem hele perioden været sådan, at et samtykke kan gives ved stiltiende og accepterende adfærd, selv om denne adfærd ikke har været fuldt ud frivillig.

- Det må derfor antages, at der kan være ganske mange tilfælde, hvor grønlandske piger og kvinder ufrivilligt har samtykke med den virkning, at de har været udsat for et lovligt men uacceptabelt indgreb i deres personlige integritet og autonomi, skriver de.

Når det så er sagt, bemærker de også, at i de tilfælde, hvor kvinder har fået en spiral uden at vide det, hvilket for nogle har ført til barnløshed, kan det være omfattet af artikel 3 i EMRK, som beskytter mod blandt andet umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det vil dog kræve en konkret vurdering af hvert tilfælde at fastslå.

Christoffersen og Nedergaard tillægger i deres rapport de enkelte læger et vist ansvar, når det gælder ufrivillig prævention. De skriver, at der ikke er nok beviser for, at der er sket systematiske eller kollektive krænkelser på samfundsniveau.