Det er opsigtsvækkende, at man ikke vil kalde det et nationalt traume

I dag har Naalakkersuisut udgivet to rapporter om de menneskeretlige aspekter ved antikonceptionssagen, udarbejdet af to forskningsgrupper.

Der er tale om to forskningsgrupper, da to forskere forlod den oprindelige gruppe på grund af uenigheder.

Dog sagde naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen (IA), på et pressemøde, at Naalakkersuisut vurderer, at rapporten fra den udtrådte gruppe ikke lever op til Naalakkersuisuts kommissorium for arbejdet.

Rapporten fra udbrydergruppen slår fast, at der ikke har været tale om folkedrab. Den siger også, at der ikke er nok beviser for, at der er sket systematiske eller kollektive krænkelser på samfundsniveau.

- Jeg synes, det er opsigtsvækkende, at man i den ene har prøvet at se bort fra, at det har været noget strukturelt, og at det kunne bunde i misforståelser og sådan nogle ting. Det er også opsigtsvækkende for mig, at man ikke kan kalde det et kollektivt nationalt traume, men det må der være noget videnskabeligt i begrundelsen til det, siger formanden for Naalakkersuit, Jens-Frederik Nielsen (D), i et efterfølgende interview med Sermitsiaq.

I rapporten fra udbrydergruppen står der: ”De psykologiske analyser kan ikke anvendes til at underbygge forestillinger om et samlet, nationalt traume eller om generelle psykologiske følger for hele den grønlandske befolkning.”

LÆS OGSÅ

Var det folkedrab? Klart nej, siger udbryderne fra ekspertgruppen

Men den fortolkning er Jens-Frederik Nielsen ikke enig i. Han siger, at det, der skete dengang, i dag ville være en meget alvorlig kriminel handling.

- Fordi det er barskt, det der er sket. Og når man lever i Grønland og i det her samfund, så er det et kollektivt og nationalt traume, siger han.

Vil forholde sig til alt, hvad der er blevet gravet frem 

Jens-Frederik Nielsen forklarer, at Naalakkersuisut har valgt at afvise rapporten fra udbrydergruppen udelukkende ud fra, hvad der står i et peer review, og ikke ud fra deres egen vurdering af rapportens indhold.

Til trods for dette regner de stadig med at bruge begge rapporter i det videre arbejde.

- Vi vil forholde os til alt, hvad der er blevet gravet frem i den videre færd. Og det er jo sådan set der, den ligger. Og jeg er sikker på, at der kommer en sund og vigtig offentlig debat på baggrund af begge rapporter.

Forskergrupperne havde blandt andet til opgave at undersøge, om spiralsagen var et folkedrab på den grønlandske befolkning. Den ene rapport siger klart nej, mens den anden hverken svarer ja eller nej. På pressemødet slog både Jens-Frederik Nielsen og Marianne Paviasen fast, at Naalakkersuisut ikke kan sige, om der er tale om folkedrab.

Og mens det spørgsmål nok vil blive undersøgt yderligere i det videre arbejde, er det vigtigste de berørte kvinder, siger formanden for Naalakkersuisut.

- Hvordan man har lyst til at pakke det ind, og hvad man har lyst til at kalde det, er selvfølgelig vigtigt. For de berørte kvinder synes jeg, at det første skridt, der skal tages nu, er at se på, hvordan vi kan få sat en ordentlig helingsproces i gang, siger han.  

Føler med kvinderne

LÆS OGSÅ

Var det folkedrab? Officiel ekspertgruppe svarer hverken ja eller nej

Hvad vil du sige til kvinderne?

- Jeg føler med dem. Jeg føler den smerte, de må have. Og jeg føler med dem, når det, at rapporterne nu er udkommet, kan være ret traumatiserende.

- Jeg er glad for, at der er taget nogle skridt. Jeg er glad for, at der er blevet sagt undskyld. Jeg er glad for, at der er vedtaget en godtgørelseslov, selvom jeg ved, at penge aldrig nogensinde kommer til at viske den uret, der er blevet gjort, væk.

- Så håber jeg, at den anerkendelse, der ligger i det, kan være et skridt i en heling. Jeg føler virkelig med dem, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at der bliver gjort godt ved det.

Brud på menneskerettigheder

Noget begge rapporter kan blive enige om, er, at det er et brud på menneskerettighederne at opsætte spiraler uden samtykke. Og det var vigtigt for Jens-Frederik Nielsen at få slået fast.

- Jeg er glad for, at man faktisk konkluderer i begge ender, at menneskerettighederne er blevet brudt. Der er blevet gjort ondt mod den grønlandske befolkning. Og de forpligtelser, der ligger i at beskytte befolkningen i forhold til konventioner og international lov, er ikke blevet løftet godt nok i datid. Og det synes jeg, er meget vigtigt at tage med videre, siger han.

Naalakkersuisut kommer til at arbejde videre på fire spor:

1. Anerkende Folketingets beslutning om godtgørelse og statsministerens undskyldning.

2. Igangsætte en helingsproces i Grønland, hvor staten også har et ansvar.

3. Oprette en forsoningskommission sammen med Danmark med fokus på at afdække sandheden og skabe forsoning.

4. Kræve, at staten håndterer konkrete sager om blandt andet juridisk faderløse og personer bortadopteret uden samtykke.