Diskussion om folkedrab må ikke stjæle fokus fra krænkelser af menneskerettigheder

De kvinder og piger, der blev udsat for præventionsindgreb uden frivilligt og informeret samtykke, fik krænket flere grundlæggende menneskerettigheder.

Det mener Tukumminngiaq Olsen Lyberth, forkvinde for Rådet for Menneskerettigheder (IPPS), efter offentliggørelsen af den uafhængige menneskeretlige rapport om antikonceptionssagen, som er udarbejdet af Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen.

Fredag fremlagde Naalakkersuisut to nye rapporter om spiralsagen. Den ene er udarbejdet af jurist Jonas Christoffersen og psykolog Jensine Nedergaard, som forlod den oprindelige ekspertgruppe efter uenighed om undersøgelsen. Den rapport blev dog politisk afvist af Naalakkersuisut, og Tukumminngiaq Olsen Lyberth forholder sig i sin udmelding til rapporten fra Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen.

Ifølge IPPS viser rapporten, at sagen ikke kun er en historisk sundhedssag, men også en menneskerettighedssag, som skal ses i den koloniale sammenhæng, hvor indgrebene fandt sted.

- Vi må ikke miste det vigtigste i diskussionen om rapporterne: Der blev krænket menneskerettigheder, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Rapporten peger blandt andet på problemer med kvindernes ret til selvbestemmelse, sundhed, privatliv og familieliv.

Mere end et spørgsmål om samtykke

Ifølge IPPS handler sagen om mere end manglende information og samtykke.

Kvinderne var Inuit og tilhørte et oprindeligt folk, og derfor skal sagen også ses i forhold til oprindelige folks rettigheder og den koloniale kontekst.

- Kvinderne skal ikke kun betragtes som patienter, der ikke blev tilstrækkeligt informeret. De var rettighedshavere, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

LÆS OGSÅ

Kvinder berørt af spiralsagen: Vi er ikke handlingslammede ofre mere

Folkedrab må ikke overskygge krænkelserne

Der har været stor debat om, hvorvidt antikonceptionssagen kan betegnes som folkedrab. Ifølge IPPS er det et juridisk kompliceret spørgsmål, som ikke kan afgøres alene ud fra præventionsindgrebene.

Rådet mener samtidig, at spørgsmålet ikke kan afvises, blot fordi der ikke findes én konkret ordre om at forhindre grønlandske Inuit i at få børn.

I stedet bør man se på hele forløbet, mener rådet. 

- Folkedrabsspørgsmålet må ikke overskygge de dokumenterede krænkelser. 

- Man er nødt til at se på hele forløbet: Hvad blev der gjort, hvor omfattende var det, hvem blev ramt, hvorfor skete det, og hvilken sammenhæng skete det i, skriver Tukumminngiaq Olsen Lyberth.