Kvinder berørt af spiralsagen: Vi er ikke handlingslammede ofre mere

Der er sket meget i spiralsagen den seneste uge.

Torsdag vedtog Folketinget ved tredjebehandling en lov om en godtgørelsesordning for kvinder, der i perioden 1960 til 1991 blev udsat for prævention uden samtykke. Ordningen giver kvinder, der opfylder betingelserne, mulighed for at søge om 300.000 kroner i godtgørelse.

Fredag blev nye rapporter om spiralsagen desuden offentliggjort. De ser blandt andet på de menneskeretlige aspekter af sagen og spørgsmålet om, hvorvidt spiralkampagnen kan betegnes som folkedrab. Rapporterne kommer efter flere års debat om de overgreb, som grønlandske kvinder blev udsat for.

Nu reagerer styregruppen af kvinder, som har været berørt af spiralsagen. Men ikke med kommentarer til rapporterne. Kvinderne ønsker heller ikke flere interviews. 

Sermitsiaq har fået tilladelse fra Naja Lyberth til at citere fra styregruppens udmelding.

- Vi ønsker fred til at hele

I en henvendelse til pressen skriver styregruppen, at de nu har brug for ro efter mange års kamp for at få deres historier frem.

- For hvert interview fra journalister rippes der op i såret, så derfor ønsker vi fred til healing nu og dermed ønsker vi fred fra interviews fra journalister, skriver de. 

Styregruppen understreger, at kvinderne i dag ser sig selv som overlevere.

- Vi er overlevere i dag, der har kæmpet for vores sag. Vi er ikke ofre mere, der er handlingslammet. Vi ønsker bare fred til healing.

Naalakkersuisut har ansvaret for udredningen

Udmeldingen kommer efter offentliggørelsen af den nye udredning om de menneskelige aspekter af spiralsagen og FN's menneskerettighedskonventioner, som Naalakkersuisut har bestilt.

Styregruppen understreger, at det er Naalakkersuisut, der har ansvaret for udredningen – ikke aktivisterne bag spiralsagen.

- Som styregruppe i spiralsagen vil vi meddele, at ejerskabet af udredningen af de menneskelige aspekter i forhold til FN’s menneskerettighedskonventioner ligger hos Naalakkersuisut. Og ikke hos os aktivister i spiralsagen.

Kvinderne ser samtidig udredningen som et vigtigt skridt, fordi den er med til at dokumentere de menneskelige konsekvenser af det, der skete.

Vil ikke kommentere rapporterne

Styregruppen ønsker ikke at kommentere de nye rapporter. Det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt spiralkampagnen kan betegnes som folkedrab.

- Vi ønsker ikke at kommentere på folkedrabsbegrebet.

De skriver, at begrebet er så alvorligt, at det kan være retraumatiserende for de kvinder, der blev udsat for overgrebene.

- For os i styregruppen i spiralsagen er begrebet folkedrab så alvorligt og vil blive stærkt retraumatiserende for de berørte, at vi møder det med stor varsomhed. Dette for at passe på vores medsøstre.

Det er ikke de nuværende regeringer

Styregruppen understreger samtidig, at de historiske overgreb ikke er de nuværende danske eller grønlandske regeringers ansvar.

- Vi vil dog UNDERSTREGE, at det ikke er den nuværende danske regering eller nuværende grønlandske regering, der har skylden for de overgreb, der fandt sted mod os, skriver styregruppen. 

Specifikt lyder der fra styregruppen, at deres sag ikke kan bruges politisk mod Danmark i trekants-dramaet imellem  Grønland, Danmark og USA i kampen om Grønland.

- Vi ønsker fred til at være grønlændere - til at være kalaallit, der er født i Kalaallit Nunaat. Vi vil hverken være danskere eller amerikanere, skriver kvinderne.

Samtidig anerkender kvinderne, at den nuværende danske regering har taget ansvar for at rette op på det, der skete, blandt andet gennem en undskyldning og godtgørelse.

Nu handler det ifølge styregruppen om at sikre, at noget lignende aldrig sker igen.

- Det er nuværende danske og grønlandske regering, myndigheder og sundhedsvæsenet, der skal sikre, at lignende sager IKKE gentages i dag og fremover.